Aktuel japansk litteratur du må læse

Vi har talt med Danmarks suverænt bedste japansk-oversætter Mette Holm om hendes to aktuelle oversættelser, om litteratur, Murakami-effekten og hvorfor vi netop nu higer efter alt japansk. I et interview kommer vi tættere på den dygtige oversætter.

Det virker som om, der er en stigende interesse for japansk litteratur herhjemme, hvor flere japanske forfattere bliver oversat. Du må have travlt! Er der tale om en Murakami- effekt, eller hvad kan det skyldes? ”Murakami har skabt en større åbenhed over for japansk litteratur, der måske tidligere har virket fremmedartet på danske læsere. Han har som forfatter være meget bevidst om ikke at fremstå som ’japansk’ forfatter, men som verdensforfatter. Han stiller for eksempel krav om, at omslagene ikke må få hans bøger til at fremstå eksotiske. Hans romaner bæres i langt højere grad frem af en almenmenneskelig historie med mystiske indslag end et komplekst sprog og en eksotisk kultur. På den måde har læsere vænnet sig til Japan gennem hans anderledes verdener. Desuden har der de sidste fem-ti år været en stadigt stigende interesse for Japan som både rejseland og madland. Det har måske også givet folk lyst til at søge mere viden om kulturen, hvilket man jo i høj grad kan finde i litteratur. Generelt følger de japanske udgivelser i Danmark det engelsksprogede marked, fordi forlagene ofte orienterer sig på engelsk. Her er der så blevet udgivet mere japansk litteratur de sidste år, og nu følger Danmark efter. Men faktisk har det været sådan i mange år i både Frankrig og Tyskland, hvor der alene i Frankrig nogle år udgives over 25 japanske titler.” Kan man tale om noget – tematisk, sprogligt eller andet - der særligt kendetegner den moderne japanske litteratur som skrevet af blandt andre Yoko Tawada og Natsuko Imamura?Faktisk er de kvindelige, japanske forfattere, der vinder frem lige nu, meget forskellige i deres måde at skrive på. Yoko Tawada leger med sproget, og det bliver næsten den sproglige kompleksitet, der bærer hendes tekster frem. Hun er meget opfindsom med sit sprog, meget eksperimenterende. Hun skaber billeder, laver fantastiske ordspil og hendes tekster er fulde af referencer. Hun siger selv, at hun lever mellem to sprog - japansk og tysk – og det gør hende meget bevidst om, hvor kulturbærende sproget egentlig er. Det er nok også derfor, at det kan være svært at oversætte japansk, så det virker naturligt. Både sprog og kultur skal bæres meget langt for at virke naturligt her i Danmark. Natsuko Imamura, derimod, skriver meget enkelt, men hun bruger uklarheden i det japanske sprog, så teksten bliver uklar, og man ikke helt ved, hvad det drejer sig om. Hun skaber en slags ingenmandsland midt i de ret almindelige ord og sætninger, hvor man selv må fylde ud og skabe sin egen fortælling.”

Er der nogle japanske forfattere, vi særligt mangler oversat til dansk?I Japan udgives der rigtig mange romaner, og kun en meget lille, lille del af dem oversættes til andre sprog. Jeg skal oversætte flere ’nye’ japanske forfattere, blandt andet Yoko Ogawa, som er meget stor i både Frankrig og Tyskland, men som endnu ikke har været oversat til dansk. Og så er der Fukiko Enchi, der er en af de klassiske forfattere, der også er på vej på dansk. Sammen med et par yngre forfattere. Den koreanskfødte Yu Miri, som skriver på japansk, men ofte om de fattiges og koreanernes vilkår i Japan, eller Oyamada, som skriver helt surrealistisk. Og så er der selvfølgelig Mieko Kawakami, Murakamis protegé. Jeg er spændt på, om der er et forlag, der vil udgive hende. Vi mangler også stadig at få oversat de ældre mandlige forfattere som Yasunari Kawabata, Natsume Soseki og Kobo Abe, der har skrevet nogle af de japanske klassikere.”

DERFOR SKAL DU LÆSE UDSENDINGEN - Mette Holm guider dig til hvorfor

"Yoko Tawada skrev UDSENDINGEN umiddelbart efter den tredobbelte katastrofe i Japan i 2011. Her blev landet ramt af jordskælv, flodbølge og atomulykke på en gang – og et område af Japan blev ubeboeligt. Folk mistede deres hjem og mange boede i barakbyer. Yoko Tawada besøgte dem, og det var deres ukuelige mod og livskraft – deres ydmyge evne til at tilpasse sig situationen, der inspirerede hende til UDSENDINGEN, der dog ikke specifikt tager udgangspunkt i denne katastrofe.

Romanen handler om et Japan efter en ubestemmelig katastrofe, hvor de gamle tilsyneladende lever evigt, og børnene ikke kan klare sig – de er svagelige, kan ikke optage calcium og dør tidligt. Landet har lukket sine grænser, man kan ikke rejse, og fremmedord er blevet forbudt. Japan har lukket sig om sig selv. I denne verden lever oldefar Yoshiro en stille hverdag, hvor han gør alt for at kunne tage sig af sit oldebarn Mumei. 

Romanen er uhyggeligt aktuel, når vi tænker på, hvordan hele verden er lukket ned under corona, og hvert land lever inden for sine egne grænser. 

UDSENDINGEN er fabulerende og har de smukkeste beskrivelser og et sprogligt overskud, jeg sjældent har oplevet. Der er en leg med sproget hele vejen igennem, og samtidig kommer vi meget tæt på fire personer, vi møder, i deres møde med en undtagelsestilstand. 

Yoko Tawada har i et interview sagt, at romanhandlingen ikke er et helt urealistisk scenarium, for i Japan er det i høj grad de ældre, der holder hjulene kørende, mens mange unge har givet op og lever et stillesiddende liv foran deres computere. De har denne særlige nye intelligens, som Tawada også beskriver i denne sørgmodige, men poetiske og rørende roman.

I bogen dukker en ottearmet blæksprutte op flere gange. En gammel mand ville ønske, at han kunne se verden gennem dens øjne. Barnebarnet Mumei, hvis knogler bliver bløde, bevæger sig som en blæksprutte, og hvem ved, måske bliver vi alle blæksprutter en dag, og det er måske slet ikke devolution, men evolution, for blækspruttens hjerne sidder også i dens arme, og allerede nu er den det mest mangfoldige dyr i vores have.”

DERFOR SKA DU LÆSE NATSUKO IMAMURA - Mette Holm guider dig til hvorfor

"Natsuko Imamura, som har skrevet KVINDEN I DEN LILLA NEDERDEL, fik Akutagawa-prisen for denne lille roman (novella) i 2019. Prisen uddeles to gange årligt til unge, nyskabende forfattere. 

Det særlige ved KVINDEN I DEN LILLA NEDERDEL er, at vi lukkes helt ind i hovedet på karakteren Kvinden i den gule cardigan, der tilsyneladende ikke selv har noget liv og derfor hægter sig på Kvinden i den lilla nederdels liv.

Da romanen fik prisen i juni 2019, boede jeg i Japan, og jeg ville straks have fat i den. Jeg måtte køre 20 km på cykel for at finde en boghandel, der havde den. For når et værk tildeles Akutagawa-prisen, så køber de japanske læsere det fluks, og vinderbøgerne sælges raskt i titusindvis.

Jeg blev straks fascineret af romanen. For det første fordi den er forfriskende anderledes i sit enkle sprog. For det andet er den overrumplende kompleks, fordi det faktisk er svært at gennemskue hvem Kvinden i den lilla nederdel OG Kvinden i den gule cardigan er. Jeg fik lyst til at oversætte den for at se, om denne uklarhed kunne overføres til dansk.  Heldigvis er Forlaget Korridor meget åbne for at lukke ukendt japansk litteratur ind, så jeg fik lov til at oversætte den, uden at Korridors to forlæggere havde læst hele novellaen. Det var et pres, og jeg har arbejdet utroligt meget med oversættelsen for at genskabe uklarheden, der findes i det japanske sprog. 

Der er flere ting, der tyder på, at det faktisk er lykkedes. Blandt andet bogens omslag. Når læsningen af en roman fører til et omslag, der rammer stemningen i bogen så præcist, så må ordene leve deres eget liv på dansk. Anmeldelserne siger det samme.

Så hvorfor skal man læse denne novella? I den oplever man det liv, mange løsarbejdere i Japan lever. Vi kommer tæt på en del af det japanske samfund, man ikke rigtigt har hørt om tidligere. Eller jo, det opleves også lidt i DØGNKIOSKMENNESKET af Sayaka Murata, men stilen i KVINDEN I DEN LILLA NEDERDEL er lidt mere enkel og fuld af overraskelser.” Du kan få fat i begge boganbefalinger og mere hos Gyldendals Bogklubber.