Anna Grue skriver ikke rigtig litteratur

Hun vidste godt, at hun ville skrive. Men det krævede en depression før hun skrev det første kapitel i sin første bog. For Anna Grue er ordensmenneske, og det var ikke en del af planen. Planen var, at hun skulle forsørge sin familie, og så kunne hun skrive når hun blev 60 år. Men Anna Grue begyndte heldigvis at skrive, og her 13 år efter, er hun en af Danmarks mest populære forfattere - og hun er fløjtende ligeglad med, at hun ikke skriver "rigtig litteratur".

Det her, det er helt åndssvagt, hvis det du drømmer om er at skrive en roman, så gå for pokker da hjem og skrive en roman.

Hvor mange år har du skrevet bøger?

Jeg har skrevet siden 2004. Min første roman blev udgivet i 2005, så jeg har været 46 da jeg debuterede. Det er jo lidt sent.

Jeg var gået ned med stressfremkaldt depression, og jeg varbegyndt hos en erhverscoach. Da han havde snakket med mig i 7 timer sagde han: ”Det her, det er helt åndssvagt, hvis det du drømmer om er at skrive en roman, så gå for pokker da hjem og skrive en roman.”

Så gik jeg direkte hjem og skrev første kapitel i NOGET FOR NOGET.

Hvorfor havde du ikke bare skrevet den roman?

Jeg er meget ordentlig. Jeg har det med at lave frygtelige aftaler med mig selv, som jeg overholder til punkt og prikke. En af de aftaler var, at når jeg fyldte 60, så ville jeg gå på efterløn, og så ville jeg skrive det jeg kaldte ’krimikomedier’. Jeg ville sidde i Brighton med en stor stråhat, gå ud og beskære lidt roser engang imellem, men så ville jeg ellers sidde med udsigt over havet og skrive mine krimikomedier.

Det var det billede jeg havde, men det var jo fuldstændigt åndssvagt. For der er da ingen grund til at vente til man er 60. Men det var også fordi, at jeg har været forsørgeren i familien i mange år. Min mand er kunstmaler, og de første 22 år af vores ægteskab, tjente jeg alle pengene. Så jeg skød mine drømme ud i fremtiden.

Jeg kan godt lide, at man redegør for nogle problemer, og så finder man en løsning på dem.

I dag kalder dine bøger for hyggekrimier, og da du forestillede dig at du gerne ville skrive, ville du skrive krimikomedier. Og de to ord er jo lidt beslægtede. Har det altid været den form for genre du gerne ville skrive inden for?

Jeg har altid syntes, at Agatha Christie var morsom. Det synes jeg stadigvæk. Hun har udpræget humor. Den måde hun skildrer personer og deres mærkelige vaner, det er lårklaskende morsomt. Så det er nok derfor, at jeg altid har tænkt i den retning.

Jeg læser meget andet end krimier, og har altid gjort det. Jeg er meget glad for det vi kan kalde ’rigtig’ litteratur. Men når jeg har tænkt på mig selv som forfatter, har det altid været med et form for spændingsdrive i romanerne. De romaner jeg har skrevet, der ikke er krimier, de har stadig en spændingsmotor. Der er noget ved det der tiltaler mig. Måske er det igen min ordenssans der spiller ind. Jeg kan godt lide, at man redegør for nogle problemer, og så finder man en løsning på dem.

Du har udgivet 13 bøger nu. Vil du fortælle lidt om din skriveproces?

Efter jeg har færdiggjort en bog, så går der nogle måneder, nogle gange går der et halvt år, hvor jeg egentlig godt ved, hvad jeg skal skrive for en bog, men jeg kan ikke tage mig sammen.

Jeg kan ikke bare aflevere en bog og så gå direkte i gang med den næste. Det er et stort arbejde at skrive en bog, så man skal tanke op. Så jeg tusser lidt rundt og researcher lidt, men kigger mest ud i luften og leger med hundene. På et tidspunkt sætter jeg mig ned, og så kører jeg virkelig stramt. Jeg ser så få mennesker som muligt, jeg laver ingen aftaler om formiddagen, jeg tager simpelthen ikke telefonen. Så skriver jeg fra klokken 09 – 14, og helst fem sidder om dagen. Det gør jeg så indtil bogen er færdig.

Det lyder måske åndssvagt, men det er enormt morsomt at udstille sine egne underlige ideer og fordomme.

I din nyeste bog, MYSTERIET FRA I GENRBRUGSEN, har du startet på en helt ny serie med Anne-Maj Mortensen som hovedperson. Hvordan er det at skabe en helt ny karakter?

Det er jo det sjoveste! Det er også derfor, jeg elsker at skrive krimier. En krimi skal kunne have temmelig mange personer, og de skal alle have en personlighed og et navn. Jeg elsker at finde på navne! Replikker og personbeskrivelser synes jeg er sjovt. Så er det klart, at når det er  en hovedperson der skal køre igen fra bind til bind, så er det jo ekstra sjovt. Det her med at kunne se hende for sig og kunne vide hvad hun tænker.

Jeg har brugt mig selv meget den her gang, så det har været lidt anderledes. Men der er også meget der ikke er mig. Fx har hun en frisk korthårsfrisure, som den lokale frisør kalder det, og det kunne jeg ikke drømme om at få! Jeg er i livslangt ægteskab, og hun har været single hele sit liv. Så der er selvfølgelig ting, hvor vi adskiller os. Men jeg har brugt mange karaktertræk fra mig selv, og det har gjort det ekstra sjovt. Jeg bruger Anne-Maj Mortensen til at gøre nar ad mig selv. Det lyder måske åndssvagt, men det er enormt morsomt at udstille sine egne underlige ideer og fordomme.

Hvis man kun læser modernistisk dansk litteratur, så har man dæleme begrænset sig selv.

Krimigenren er jo lidt udskældt, du nævnte selv såkaldt ’rigtig’ litteratur tidligere. Hvorfor ser vi sådan på krimier?

Danskere er mærkelige. Det synes  jeg virkelig. Danskere tror, at pudler er dumme. Det er de klogeste hunde i verden! Næst efter boarder collien. Danskere tror at krimier ikke er rigtig litteratur. Jeg ser det jævnligt. Folk synes der skal skelnes mellem krimier og skønlitteratur. En krimi er jo et mord og en opklaring, og det kan foregå på hvilket som helst litterært plan. Det ville svare til, at jeg have læst et virkelig ringe kærlighedsdigt, og så besluttede jeg mig for, at alt lyrik var åndssvagt.

Hvordan er det som forfatter at skrive indenfor en genre, det bliver opfattet på den måde? 

I couldn’t care less. Hvis de snobber har det på den måde, så velbekomme til dem. De går glip af så mange gode læseoplevelser. Det mener jeg virkelig. Jeg synes det er en kæmpe fordel, at man kan læse alt muligt. Jeg læser rub og stub, og det giver et bredt spektrum. Jeg har så mange personer og sprogtoner og referencer. Hvis man kun læser modernistisk dansk litteratur, så har man dæleme begrænset sig selv.

Se hele vores udvalg af Anna Grues romaner her.