ANTIKKENS STØRSTE DIGTERINDE GENOPSTÅR

Sapfo taler til os på tværs af årtusinder. Med sine digte om kærlighed, lidenskab og fest, har hun siden antikken været en af verdens betydeligste digtere, og står i dag som feministisk frontløber. Hendes digte er overleveret på potteskår og papyrusruller, og nu foreligger endelig en dansk oversættelse. 

Hjerte

Fuldstændig

Jeg kan

Hvis jeg har

At skinne tilbage

Ansigt

At være blevet plettet

De står spredt ud på siderne. De små ord, for mangelfulde til at danne sætninger, lige præcist fragmentariske nok, til at være den smukkeste poesi.

Sapfo var græker. Hun skrev fra byen Mytilene på øen Lesbos i det syvende århundrede før vores tidsregning. Hun skrev i en tid med opbrud og interne stridigheder, men også i en tid hvor havet blev til vej og verden voksede.

Min læsning er et kejsersnit, hvor betydningen tages fra midten.

Nu foreligger en nyoversættelse på dansk fra Forlaget Klim, med forord af Nanna Storr-Hansen og efterord af Elisabeth Friis. JEG ER GRØNNERE END GRÆS tog sin begyndelse helt tilbage i 2003, hvor illustrator og oversætter Mille Søndergaard faldt over de engelsksprogede oversættelser. Sammen med filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen er der siden fløjet fragmenter frem og tilbage mellem indbakker, hvor grafikker og græske gloser har blandet sig med kærlighedsguder.

Nanna Storr-Hansen skriver i sit forord:

”Noget er blevet forstyrret, noget andet end det hjerteagtige, fuldstændige. Den flotte fyldige åbning mod relationen, den lille afstand, gengældelsen, slutter i et stigma. Jeg læser betydningen ad en lodret akse, men oprindeligt gik betydningen horisontalt videre ad linjerne, der nu er væk. Min læsning er et kejsersnit, hvor betydningen tages fra midten.”

Og linjerne ér væk. Der er kun fragmenter tilbage af Sapfos digtekunst. Løsrevede brudstykker af en helhed. Man spørger sig selv, hvorfor det lige er de fragmenter, vi har tilbage i dag. Nogle findes fordi andre forfattere har citeret Sapfo igen og igen. Andre fra nedskrevne papirer, fra potteskår hvor citater er kradset ned, fra papyrusfund.

Sapfo skrev sansende og lidenskabeligt. Hun elskede kvinder, og hendes beskrivelser af kvinden som elskende kvinden, står forholdsvis alene i litteraturen. Sapfo skrev om kærlighed og sanselighed. Afrodite var hendes medsammensvorne, muserne hendes inspiration, og allerede i antikken var hun en kendt digter. Hendes digte piblede frem alle steder – fra påkaldelsen af guderne, til brudehymnerne, til festivaller.

Nogle af fragmenter i oversættelsen findes i deres helhed, og de åbner døre ind til en mytologisk virkeligged af guder og sagn. Andre gange får vi brudstykker af Sapfos liv, af samtaler, forelskelser og ulykke. Nogle af de fragmenter der fylder dig mest, er dem der fylder mindst. Dem hvor der kun står enkelte ord, og du ved ikke hvad de andre ord har været, men du ved at der mening, at der er spænding. Det får læsingen til at stå dirrende, du har selv et rum at udfylde. Du træder ind i digtet som et rum, hvor alle farver og bevægelser står knivskarpt.

Sapfo er historie, fragmenter, kærlighed, digterkunst. Sapfo er grønnere end græs og foreligger nu endelig i smuk, dansk og illustreret oversættelse fra forlaget KLIM. Tak for det.

JEG ER GRØNNERE END GRÆS er i klubben nu.

Fakta om Sapfo

- Sapfo levede i 612 – 558 f.v.t. 

- Hun blev født ind i en adelsfamilie og drev et akademi for kvinder, hvor undervisningen bestod i musik, litteratur og religion. De dyrkede især Artemis, der var jagtens gudinde. 

- Allerede i sin samtid blev hun ekstremt populær. Hun blev trykt på mønter, Platon kaldte hende den tiende muse, og det var almindeligt at Homer og hende blev omtalt som ’digteren og digterinden’. 

- Det var Sapfo der opfandt ’oden’ – en digtform der aldrig senere har mistet sin popularitet. 

- Under middelalderens pavekirke blev hendes digte brændt og forbudt, da de gik imod den kristne påstand om, at kvindens rangering under manden var bestemt af Gud. 

- Sapfo skrev i alt ni værker. Kun to digtværker er bevaret i deres helhed.