Årets oversættelse: Dostojevskijs hovedværk

Dostojevskijs sidste store roman har ikke været oversat siden 1940'erne. Nu har Danmarks dygtigste russiskkender, Marie Tetzlaff, kastet sig over BRØDRENE KARAMAZOV. Her samler den store russiske mester trådende fra alle sine store romaner IDIOTEN, FORBRYDELSE OG STRAF og ONDE ÅNDER. Uomgængelige og oprørende litteratur. Vi har talt med Tetzlaff om Dostojevskij, om den russiske ånd og en god oversætters usynlighed.

BRØDRENE KARAMAZOV er i klubben her.

Dostojevskijs sidste store roman og hovedværk ligner umiddelbart opskriften på en klassisk thriller eller kriminalroman, men er en dyb fortolkning af det 19. og siden 20. århundredes filosofiske spørgsmål. BRØDRENE KARAMAZOV er den klassiske historie om en rå og grisk fars forhold til sine voksne sønner, hvoraf den ene dræber ham - en handling der udløser vidt forskellige sjælekriser hos de tre sønner. Romanen fra 1880 regnes for et af den russiske mesters absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Om skyld og soning. Romanens betydning for eftertidens litteratur kan næppe undervurderes, og nu giver Forlaget Sisyfos og oversætter Marie Teztlaff os endelig en fuldkommen og fuldendt oversættelse.

Hvorfor skal man læse Dostojevskij?

"Dostojevskij kan, som de andre største forfattere, skriver romaner, man kan vende tilbage til igen og igen gennem et liv. Den slags forfattere findes der et par stykker af i de fleste sprog, på dansk har vi Andersen og Kirkegaard i den kategori. Dostojevskij hører som Tolstoj (og Kirkegaard) - og i modsætning til fx Pusjkin - til de kunstnere, der også har formuleret en filosofi, han afprøver for sig selv og sin læser. Det giver fortællinger en helt anden dybde, når der er et livssyn på spil. Det er et beset det, der gør en bog til en klassiker vil jeg tro. Sammen med sproget, naturligvis."

BRØDRENE KARAMAZOV er muligvis forfatterskabets vigtigste bog, fordi han i den samler alt det, der er på spil i hans øvrige værker.

Hvor placerer BRØDRENE KARAMAZOV sig i Dostojevskij forfatterskab?

"BRØDRENE KARAMAZOV kan man læse som en knaldroman, som en krimi eller et retssalsdrama. Den handler om lidenskab, penge, jalousi, en dysfunktionel familie, erotik, udfordret broderskab, gudstro og først og fremmest godhed. Godheden som en nødvendighed og utopi er nok dybest set, hvad Dostojevskijs forfatterskab - og især BRØDRENE KARAMAZOV - handler om. Det er mere underholdende, og sågår sjovere, end det lyder. Dostojevskij har en fin humor og sans for komik, som man ofte glemmer at nævne, når man taler om ham. Men ikke glemmer, når man læser. BRØDRENE KARAMAZOV er muligvis forfatterskabets vigtigste bog, fordi han i den samler alt det, der er på spil i hans øvrige værker. Og det lykkedes. BRØDRENE KARAMAZOV er vel for Dostojevskij, hvad KRIG OG FRED er for Tolstoj."

Hvor placerer Dostojevskij sig i russisk litteraturhistorie?

"Som en af de største sammen med Puskjin, Gogol, Tolstoj, Turgenev og Tjekhov. Af dem er Puskjin (uoversættelig) digter, men han skrev også guddommelig prosa, som bl.a. Tolstoj var påvirket af, og som Dostojevskij forgudede - trods sin store forskellighed fra ham."

Hvad kan Dostojevskij med sproget?

"Han kan præcis ramme situationer og mennesker og deres motiver, så der ikke er nogen flugtmulighed for læseren, der hensættes i selverkendende måben over menneskets mange, ofte uerkendte facetter. Og så kan man manipulere med os, næsten som film gør, så man tuder af rørelse, som om der var strygere i baggrunden, eller ler højt af en uventet, overrumplende komik. Nogle gange på grænsen til det pinlige. Man krummer også lidt tæer som usynlig tilskuer i Dostojevskijs verden."

Jeg bliver ofte spurgt med ærefrygt af russere, hvordan jeg dog kan finde på at oversætte Dostojevskijs filosofi og tanker

Hvordan oversætter man fra russisk til dansk - to så forskellige sprog?

"Som oversætter skal man transportere det, forfatteren har skrevet og ment, fra det russiske sprog over i det danske så uskadt som muligt. Det siger sig selv, at en oversætter skal være god til det sprog, hun oversætter fra og altså ikke have problemer med at forstå nuancerne og både den konkrete og den psykologiske betydning af de ord, forfatteren bruger. Men som enhver romanlæser ved, kan to mennesker læse og forstå den samme roman og dens personer og konflikter forskelligt. Det gør jo ikke noget nemmere: tværtimod. Men det kan ikke nytte noget, hvis oversætteren har en fortolkning eller en 'mening' om teksten og vil 'hjælpe' Dostojevskij og 'forklare' de tungnemme danske læsere, hvad Dostojevskij mente. Så låser man teksten inde i sit eget begrænsede verdensbillede. Kort sagt: hvad der står, det står der! Og det skal blive stående. Det, oversætteren kan gøre, er at undgå, at nogle sætninger bliver knudrede i et misforstået forsøg på at være så ord-til-ord-nøjagtig, at den danske tekst bliver tung som en kold havregrød. Jeg bliver ofte spurgt med ærefrygt af russere, hvordan jeg dog kan finde på at oversætte Dostojevskijs filosofi og tanker om Ruslands historiske rolle og menneskets forhold til gud. Men jeg beskæftiger mig ikke med filosofi; jeg oversætter, hvad der står sort på hvidt. Hvad man så læser ud af det, det er op til den enkelte læsers interesse, evner og tilbøjelighed: nogle læser måske romanen for tredje eller flere gang, andre nærmer sig den med (helt unødvendig) ærefrygt for første gang. Og hver gang vil det være noget nyt, man som læser lægger mærke til. Men oversætteres skal ikke være til stede; hun skal helst glemmes af læseren."

Hvad kendetegner det russiske sprog?

Der er især to ting, der kendetegner det russiske sprog og adskiller det fra det dansk: For det første bruger man ikke artikler. Den ubestemte og den bestemte form af et ord hedder det samme. Altså hedder 'en mand' og 'manden' det samme. Som kuriosum kan jeg tilføje, at mand og menneske også er det samme ord; det kender vi fra engelsk. Det betød for eksempel, at jeg et vigtig sted i BRØDRENE KARAMAZOV skulle beslutte, om jeg ville skrive: 'det er altid godt at tale med et intelligent menneske' eller 'det er altid godt at tale med en intelligent mand'. Desuden er russisk et kasussprog, hvor dansk et et syntakssprog. Med andre ord er det på dansk ordenes rækkefølge, der afgør alt. Populært sagt: hvem, der gør hvad ved hvem. Kain dræbte Abel. Bytter du om på ordene, er det Abel der dræbte Kain. På russisk er rækkefølgen underordnet. Her vil subjektet / den der handler, nemlig stå i substantiv / navneform og den det går ud over står i akkusativ / genstandsform. Og så er det ligegyldigt hvor i sætningen, de står. Desuden: det våben, han dræber ham med, står i instrumentalis (logisk nok), og desuden er der genitiv, dativ, lokativ og en (sjælden brugt) vokativ. Det giver mulighed for at kaste ordene på sætningen hulter til bulter - en stor hjælp, når man skal skabe rytme og rime. Derfor kan russiske digte rime uden at bruge omvendt ordstilling, som er det, der ofte får danske rimede vers til at lyde gammeldags."

Er der nogle russiske forfattere, vi mangler oversat til dansk?

"Digte af den største russiske digter af dem alle, Aleksandr Puskjin (1799 - 1837), er nærmest uoversættelige. I hvert fald går det vældigt meget tabt - indtil han får en oversætter, der er en næsten lige så stor digter som han selv. Og det er ikke mig! Heldigvis har han også skrevet noget skøn prosa - meget anderledes end Dostojevskijs - som jeg nyder at oversætte nu. Det er en anden verden og en anden tid, men begge er de umådeligt godt selskab."