Summen af et livs erfaringer

Jesper Stein er en af Danmarks mest læste forfattere. Siden han debuterede i 2012, har han opdyrket en læserskare, vundet priser og høstet flotte anmeldelser i en grad, som de fleste forfattere aldrig kommer til at opleve. Jesper Stein brød igennem med krimiserien om den kaotiske, hårdkogte og kaotiske vicepolitikommissær Axel Steen. Jesper Stein fortæller her om sit symbiotiske forhold til Axel Steen, og så løfter han sløret for sit nye bogprojekt.

Ideen til Axel Steen kom fra mit eget liv. Han er på en måde summen af mit livs erfaringer – gode såvel som dårlige. Måske mest de dårlige.

"Da jeg startede med at skrive, var jeg slet ikke sikker på noget som helst. Jeg satte mig ned og skrev den bog jeg godt selv kunne lide at læse. Derfor er Axel Steen blevet en blanding af en moderne krimi-helt, en mand med de problemer en moderne mand har, og så en lidt amerikansk noir arketype. Hård uden på og blød inden i. Han slår før han spørger. Så da jeg skrev bogen, troede jeg, at jeg ville få 95% mandlige læsere, men det viste sig at være nærmest det modsatte."

"Ideen til Axel Steen kom fra mit eget liv. Han er på en måde summen af mit livs erfaringer – gode såvel som dårlige. Måske mest de dårlige. Det gælder både mit privatliv og mit faglige liv som journalist. Jeg har været politirapporter i 10 år og jeg har været litteraturrapporter i 10 år, og de erfaringer er løbet ind i bøgerne."

Jeg kan se at jeg har brugt ham, til at få luft for nogle af de ting, jeg ikke selv har turdet se i øjnene.

"Han er en stemme eller et blik på verden. Jeg har altid gerne ville skrive, det har jeg båret med mig i mange år. Men kom Axel Steen frem, så blev han en stemme. Han er en person jeg kan putte noget af min egen fortvivlelse, smerte og usikkerhed over tilværelsen ned i. Samtidig med at han jo befinder sig midt i den her action-mættede verden som krimier jo er."

"Det er først de sidste to år, hvor jeg er begyndt at skrive på noget helt andet, at jeg er blevet opmærksom på, hvor meget spejling der egentlig er mellem mig selv og Axel Steen. Hvor symbiotiske vi er. Jeg kan se at jeg har brugt ham, til at få luft for nogle af de ting, jeg ikke selv har turdet se i øjnene."

"En roman er et rum, hvor man kan få lov til som forfatter at afprøve alt muligt, så jeg har jo afprøvet ting, som jeg har været bange for. Jeg tror det har været godt for mig, og jeg er sikker på, at det er afgørende for autenticiteten i det man skriver, at man går helt tæt på blodbanerne. Det blevet min credo når jeg skriver, at hvis jeg kan mærke der er noget der gør ondt, så er det der jeg skal hen."

"Jeg har ikke nogen plan for bog nummer syv i Axel Steen serien, for jeg har ikke nogen plan for mine bøger. Lige nu skriver jeg på en hel anden slags roman, og når jeg er færdig med den, ved jeg ikke, hvad der skal ske med Axel Steen."

Det har været en meget svær bog at skulle skrive, men det var den bog der skulle skrives. Det har jeg vidst hele tiden.

"Jeg skriver på en roman der handler om mit liv med mine forældre. Den skyldes nogle store begivenheder i mit eget liv. Jeg er blevet skilt og jeg har været i behandling for alkoholmisbrug. Det gjorde at jeg fik behov for at prøve at se tilbage på, hvad det er jeg kommer af, hvorfor tingene er gået som de er. Den helt konkrete anledning var, at min mor døde, men jeg vidste egentlig ikke helt præcist, hvad det var, jeg gik i gang med. Men det har udviklet sig til en roman, hvor virkelige mennesker optræder i. Den er fortalt i jeg-fortæller, men noget af historien er også fortalt gennem min mor."

"Der har været mange ting i arbejde med dem bog, som jeg ikke har prøvet før, og det er tungt stof. Det har været en meget svær bog at skulle skrive, men det var den bog der skulle skrives. Det har jeg vidst hele tiden. Den skulle skrives. Den har fået en titel nu. Den skal hedde RAMPEN. Den er opkaldt efter den vej, jeg er vokset op på."

Se hele live interviewet med Jesper Stein i vores Forfattermorgen her.

Se vores udvalg af Jesper Steins bøger her.