De store tyskere

For mange er Tyskland noget, der skal overstås. Asfalt, der skal tilbagelægges for at nå feriedestinationen i Frankrig eller Italien. Men landet har noget andet. Landet har fostret nogen af litteraturhistoriens største og vigtige forfattere. Her er fire af de største værker.

Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges optegnelser

”Dit hjerte driver dig ud af dig selv, dit hjerte er efter dig, og du står allerede næsten uden for dig selv og kan ikke komme tilbage igen.”

Så komplette, komplicerede og smukke sætninger er hele MALTE LAURIDS BRIGGES OPTEGNELSER skabt af. Det er et værk du kan læse igen og igen og hver gang læse det for første gang.

Det er næsten forkert, at kalde Rilke for tysker. Han var europæer. Han lærte dansk for at læse J.P Jacobsen, boede i bl.a. Wien, Berlin, Paris, Rusland, Egypten, Spanien og Italien, og han oversatte digte fra fransk og russisk. Men en tysksproget digter det var han, og MALTE LAURIDS BRIGGES OPTEGNELSER er hans første og eneste længere prosaværk.

”Dit hjerte driver dig ud af dig selv, dit hjerte er efter dig, og du står allerede næsten uden for dig selv og kan ikke komme tilbage igen.”

Optegnelserne udkom i 1910 da Rilke boede i Paris og var sekretær for billedhuggeren Auguste Rodin. Romanen har karakter af et billedtæppe. Den er fragmentarisk og vævet sammen af erindringer og dagsbogsnotater, hvor den danske adelsmand Malte Laurids Brigge går rundt i Paris og reflekterer over død, angst, barndomsminder og digterkaldet. Romanens fragmenterede form bliver derfor i sig selv et billede på bogens omdrejningspunkt: det moderne menneskes splittede liv og dødsproces.

Med optegnelserne blev Rilke en af de mest betydningsfulde forfattere i moderne litteratur, og hans forfatterskab har været inspirationen til nogen af nutidens største tænkere og forfattere som Jean Paul Satre eller vores egen Knud Romer, der bl.a. har udtalt om Rilke: ”Jeg kan ikke måle mig med Rilke, men han bragte alt det bedste frem i mig og gav mig et mål, der var så højt, at jeg kun kunne vokse af det.

Thomas Mann: Trolddomsbjerget

Thomas Mann er uden tvivl en af Tysklands største fortællere, og hans roman TROLDDOMSBJERGET fra 1924 står som en spydspids i moderne litteratur.

I romanen bliver hovedpersonen Castorp indfanget på et sanatorie i bjerge. Ikke indfanget med tvang, men hvad der skulle have været et kort besøg, bliver et årelangt ophold. Castorp bliver lullet ind i hverdagen på sanatoriet. Beboerne slumrer rundt i en magisk, drømmeagtig tilstand, og det er de raske, der er de afvigende. Årerne glider hen i en stille slummer, og det er især tidens forsvinden og øjeblikkets ekspansion, der fylder i romanen, der både er humoristisk og filosofisk.

Mann mestrer symboliseringens kunst, og Castorp bliver med bogen en spejling af selve Tyskland, der ifølge Mann skulle finde frem til ny, oplyst humanisme. Og heldigvis er TROLDDOMSBJERGET bare én af Thomas Manns mange bøger.

Christian Kracht: Imperium

”Kokosnødden er skabelsens ypperste frugt. Den vokser i himmelen tæt på solen, er renere end alle andre frugter og ligner grangiveligt menneskets hoved. Ligesom mennesket er skabt i Guds billede, er kokosnødden Herrens frugtige billede, og den, der kun lever af kokosnødder, kan kalde sig kokovoraner.”

 Sådan ræsonnerer grundlæggeren af kokovorismen, den 27-årige nudist og vegetar August Engelhardt, da han i efteråret 1902 udvandrer fra Tyskland til stillehavskolonien Ny Pommern - det nuværende Papua Ny Guinea - hvor han erhverver sig en hel ø af kokospalmer for at starte et kokovoristisk imperium. Men man bliver faktisk ikke særlig sund af kun at spise kokosnødder, og både galskab, kannibalisme og barbari trives under Sydhavets blændende sol.


Ligesom mennesket er skabt i Guds billede, er kokosnødden Herrens frugtige billede

Denne fantastiske, men ikke desto mindre sandfærdige historie, har den schweiziske forfatter Christian Kracht omsat til en mesterroman. Med syleskarp ironi fortæller han historien om den tyske vegetarisme og soldyrkelse lige før den kipper over i esoterisk nazisme og jødehad.

 Og hele den samtidige tyske kulturhistorie er om bord. Romanen igennem flettes Engelhardts eventyrlige færd nemlig sammen med store personligheder som Thomas Mann, Hermann Hesse og Franz Kafka, der alle dukker op på scenen uden navns nævnelse. 

Da IMPERIUM udkom vakte den voldsomt postyr i Tyskland. Anmelderen Georg Diez fra magasinet Spiegel kaldte forfatteren for sin generations svar på den franske antisemit Céline og mente, at romanen var "et eksempel på, hvordan antimoderne, demokratifjendtlig og totalitær tænkning i disse år finder vej til litteraturens mainstream". Det fik 17 fremtrædende forfattere, bl.a. Elfriede Jelinek og Daniel Kehlmann, til at fare i blækhuset og forfatte en hyldest til romanen og ironien og et forsvar for litteraturens ret til at grave i den betændte fortid.



Volker Weidermann: Oostende 1936

I den glamouriøse, historiske badeby Oostende i Belgien mødes to venner for at feriere, socialisere, samtale og skrive. Det er de jødiske forfattere Stefan Zweig og Joseph Roth, den ene verdensberømt og rig, den anden ludfattig og alkoholiseret. Sommeren er varm og god, drinksene kolde og havet uendeligt blåt, men langsomt begynder en mørk skygge at brede sig over feriebyen. Eksilerede forfattere og kunstnere strømmer til fra Tyskland med chokerende fortællinger om nazisternes tiltagende jerngreb om samfundet, og midt i idyllen afløses vantro efterhånden af stigende uro.



Volker Weidermans internationale bestseller, OOSTENDE 1936, er en klog og bevægende, impressionistisk dokumentarroman om et helt særligt venskab og et åndeligt fællesskab mellem to store personligheder og om det dirrende øjeblik i verdenshistorien lige før katastrofen indtræffer. Enkelt og smukt fortalt, så man stryger igennem den, og baseret på historiske kilder, så virkelighedens personer og steder står lyslevende frem.