De tavse eksistensers hjerteblod

79-årige Dag Solstad har altid været forfatternes forfatter, elsket af Peter Handke, af Per Petterson, af Karl Ove Knausgård. Dag Solstad har også altid været nordmændenes forfatter, dette tårnende koryfæ som stod fjeldfast lang tid før den nye norske bølge anført af MIN KAMP væltede ind over verden.

Med BJØRN HANSEN-TRILOGIEN har han begået et hovedværk i moderne norsk litteratur om ikkeeksistensen Bjørn Hansen. Så enkel på den ene side, så rig på den anden. Og det er helheden, der skaber stemmen, som kryber ind i nervebanerne og bruser rundt i hjertet, mens Bjørn Hansen kæmper med sit lille, store liv. Trilogien om Bjørn Hansen er morsom og sørgelig, stilistisk raffineret og simpel, eksistentiel og udflydende.

Hele verden fået øjnene op for norsk litteraturs nestor og mester Dag Solstad. Det fejrer vi med en særudgave af BJØRN HANSEN-TRILOGIEN kun til medlemmer af Samlerens; en eksklusiv udgivelse bestående af det nys udgivne tredje bind fra maj 2020 og de to første fra 1992 og 2009. Dag Solstads lysende litteratur skal ud til alverdens nysgerrige læsere. Det er de tavse eksistensers hjerteblod skrevet med en særlig solstadsk simpel-raffineret pen.

Hvor er der dog meget skønlitteratur, der blegner fuldstændig i lyset af det forunderlige, Solstad formår.

I 1989 modtog Solstad Nordisk Råds Litteraturpris, og har lige siden etableret sig som succesfuld forfatter både nationalt og internationalt. Solstad blev født i 1941 i Sandefjord i Norge og voksede op under fattige kår. Som ung til han til Oslo for at studere, og den unge Solstad blev hurtig en del af antiautoritære litterære – og politiske kredse, hvilket altid har været afspejlet i hans romaner, der ofte er politisk prægede.

I 1965 debuterede Solstad, og hans forfatterskab har siden slanget sig som en spejling gennem dets samtid: fra dagligdagens surrealisme i 60’erne, til det kommunistiske engagement i 70’erne, til de rablende, selvironiserende jeg-fortællere i 80’erne og til det den mere indadvendte, distancerede beskrivelse af indre mønstre og selve det at skrive i 90’erne og 00’erne.

”Hvor er der dog meget skønlitteratur, der blegner fuldstændig i lyset af det forunderlige, Solstad formår.” Ordene er Jes Stein Pedersens, anledningen er hans sekshjertede anmeldelse af de to første bind af Bjørn Hansen-trilogien, som Gyldendal genudgav inden sommeren. Et par uger efter kom så endelig tredje og sidste bind af trilogien til lige så behjertede anmeldelser.

Første gang skatteopkræveren Bjørn Hansen entrerede verdenslitteraturscenen var på norsk i 1992 og dansk i 1994 i bogen ELVTE ROMAN, BOG ATTEN. I 2009 mødte vi ham igen i bogen 17. ROMAN. Og nu er trilogien endelig fuldendt med TREDJE, OG SIDSTE, ROMAN OM BJØRN HANSEN, der udkom til stormende anmeldelser i hjemlandet i 2019 og på dansk i Sara Kochs medlevende oversættelse her i 2020 til lige så store roser.

I første bind er Bjørn Hansen fremmed midt i livet. Han forlod sin hustru og søn i Oslo for snart en årrække siden for at flytte sammen med sin elskerinde i Kongsberg. Her har han levet et stille liv som skatteopkræver og amatørskuespiller. Men som alt andet varer denne kærlighed heller ikke ved og Bjørn Hansen er igen alene, indtil hans 20-årige søn en dag flytter ind. Ansporet af Kierkegaard og uudgrundelige længsler fostrer Bjørn Hansen en drastisk plan og hans livsbane forandres igen, først da planen lykkes, siden da den forvitrer mellem hans famlende hænder. 

Alt imens sidder fortælleren i sit alvidende tårn og disker op med udvalgte indsigter, som hverken Bjørn Hansen eller læseren kan betvivle eller begribe. I andet bind, med den lige så lakoniske titel 17. ROMAN, er Bjørn Hansen tilbage i Oslo, sønnen er blevet 40 år og flyttet til Telemarken med sin hustru og søn. Det er på tide med en genforening, der dog ingenlunde bliver, som den Kierkegaard-læsende Bjørn Hansen forestiller sig.

I sidste bind er Bjørn Hansen 77 år, bor i en lille lejlighed, alene med sine bøger – og tanker. Indtil sønnesønnen tropper op og historien måske – måske ikke – gentager sig i denne urfjeldsfortælling om fædre og sønner. Hvor de livsløgne, vi fortæller os selv, bliver afdækket ukunstlet og underligt hjertegribende.

Med den tredje og sidste roman om ikkeeksistensen Bjørn Hansen foreligger et absolut hovedværk i moderne nordisk litteratur i sin helhed på dansk.

”En tindrende lykkelig læseoplevelse” skriver Informations Erik Skyum-Nielsen om trilogien i Information og må tilføje, at ”med den tredje og sidste roman om ikkeeksistensen Bjørn Hansen foreligger et absolut hovedværk i moderne nordisk litteratur i sin helhed på dansk.” Weekendavisens Klaus Rothstein er også tindrende lykkelig for trilogien, som ifølge kritikeren ”er litteratur af høj klasse. Dag Solstad behersker sproget og portrætkunsten med elegant overblik og en ukunstlet, melodiøs genfortællingsprosa, der på én gang er helt simpel og uhyre raffineret.” I Jyllands-Posten lægger Henriette Bacher Lind vægt på den henrivende altmodische humor, der bærer både Bjørn Hansen og Dag Solstads gnistrende klare sprog igennem de tre bind. I sin femstjernede anmeldelse af tredje bind tyer hun til lagkagemetaforik: ”den prægtige og meget underholdende (roman) er knasende sprød alvor på en bund af rungende latter.”

Kristeligt Dagblads Maj Misfeldt er mindst lige så betaget af trilogien. Anmeldelsens fem stjerner beror blandt andet på, at Solstads magnus opus er eksistenslitteratur fra øverste hylde: ”Man kan sagtens begynde bagfra, for Solstad summerer i rigelig grad op undervejs. Og han er i øvrigt ikke på den måde ude i noget kompliceret plotdrevet, det komplicerede hos ham ligger på det eksistentielle og filosofiske niveau.”

Hvad er livet? Og kan det indfanges i tre bind? Bjørn Hansen kæmper forsagt med sit selv og tilværelsens største spørgsmål. Svaret er et langt blik ind i spejlet, for skatteopkræveren fra Kongsberg holder en bid af os alle i hånden, af det smuldrende, besværlige liv.

Læs mere og køb Samlerens særudgave af Bjørn Hansen-trilogien her.