”DEN SKÆBNE skreg på at blive fortalt”

Et liv som berømt motiv på sin mands malerier. Sådan kunne Ida Hammershøis skæbne fremstilles, indtil Jesper Wung-Sung besluttede sig for at skrive hende til live – og sikke et liv! Vi har talt med den prisbelønnede forfatter om kunstens og kærlighedens kraft – og om hvordan romanen om Fru Hammershøi også kom til at kaste lys på hans eget ægteskab.

På forsiden af Jesper Wung-Sungs nye roman ses en mørkklædt kvinde med ryggen til og den lyse nakke blottet. Med et fad hvilende mod den ene hofte står hun tilsyneladende henfaldet i egne tanker, som standset midt i et gøremål. Åbner vi bogen, ser vi hende portrætteret forfra med et blidt drømmende blik og bagest i bogen med trætte øjne og et ansigt mærket af levet liv.

Det er Ida, hustruen til den danske maler Vilhelm Hammershøi. I 2019 blev hans maleri "Interiør fra Strandgade 30" solgt til mere end 31 millioner kroner og dermed det dyreste danske kunstværk nogensinde. Også på dette maleri optræder Ida som et tavst, men altafgørende element. Som en del af interiøret. Men hvem var hun uden for lærredet – som menneske og ikke bare som motiv? Hvordan var hendes historie? Det spørgsmål blev afsættet for Jesper Wung-Sungs nye roman. Wung-Sung, der i 2017 modtog De Gyldne Laurbær for romanen EN ANDEN GREN, ville vriste Ida fri og lade hende tale selv: "Jeg har ofte forsøgt at give stemme til personer, der af den ene eller anden årsag ikke har fået lov til at fortælle deres historie. Det gjorde jeg også med mine oldeforældre, San og Ingeborg, i min seneste roman. Og jeg har altid været meget glad for og optaget af Hammershøis malerier og af denne gådefulde kvinde, han ofte skildrer," fortæller han. Og så var der et helt bestemt maleri, der satte gang i skriveriet. Nemlig det portræt, som også er trykt bagest i romanen: "I min verden er det et værk på højde med Mona Lisa. Det er malet i 1907, kort efter at Ida har været syg. Og hvor Hammershøi er mest kendt for sine gådefulde malerier af tomme stuer og den rygvendte kvinde, er dette et anderledes frontalt og nøgternt maleri. Han maler sin kone uden et eneste formildende træk. Man ser hendes gustne hud, rynker, blodårer og rande under øjnenes trætte blik. ALT er med og fortæller, at dette er en kvinde, der er mærket af det liv, hun har levet. Det er et realistisk billede, men det er samtidig malet med en enorm kærlighed. Stærkt og kærlighedsfuldt. Det er det, som gør det så rørende og enestående."

Det fascinerende ved Ida er i Jesper Wung-Sungs øjne, at hun på mange måder er det modsatte af Vilhelm: "Hun er livfuld, glad, spontan og temperamentsfuld, men bærer også på en stor sorg på grund af sin brors død og moren psykiske sygdom." Og så er der også noget fascinerende ved, at det på ingen måde lå i kortene, at den kejtede landsbypige skulle blive Vilhelm Hammershøis kone: "Det kommer bag på alle mennesker – også Ida selv. Det liv og den skæbne skreg på at blive fortalt." Vilhelm har fået øje på en anden Ida, og med andre ord ser Ida pludselig sit eget potentiale. Det er det, der skal til for, at hun kan løsrive sig fra sin mor og Stubbekøbing. Det er meget smukt, synes jeg.

Vilhelm har fået øje på en anden Ida, og med andre ord ser Ida pludselig sit eget potentiale. Det er det, der skal til for, at hun kan løsrive sig fra sin mor og Stubbekøbing. Det er meget smukt, synes jeg.

Men hvordan kryber man som (mandlig) forfatter i det 21. århundrede så langt ind i sindet på en ung kvinde i slutningen af 1800-tallet? "Jeg tror på, at der til alle tider og steder er mere, som binder os mennesker sammen, end der adskiller os. Så jeg fokuserer på det eviggyldige", siger Jesper Wung-Sung og fortæller om sin research: "Jeg lagde ud med at læse alt, hvad der er skrevet om Hammershøi og fik en fornemmelse for afgørende punkter, huller og spring i Vilhelms liv og samliv med Ida. Jeg læste også de breve fra parret, der er bevaret, morens scrapbøger over Vilhelms karriere, og jeg var især optaget af Peter Ilsteds – altså Idas bror – rejsebreve, der sagde meget om forholdene i barndomshjemmet," siger Wung-Sung, som også rejste rundt i Idas fodspor: "De værker, jeg skriver, er baseret på empati og forsøg på indlevelse i personerne. Her er det også afgørende for mig at mærke deres fysiske tilstedeværelse på en lokalitet, og hvad dette eventuelt gør ved dem.

Længe før jeg skrev første sætning, tog jeg til Stubbekøbing for at se Idas barndomshjem, følge hendes rute rundt i byen og for eksempel mærke på egen krop, hvor smal og stejl vejen ned til havnen er. Jeg tog også til Oringe, hvor moren var indlagt. Jeg har opsøgt mange af de forskellige steder for på grundlag af en ydre, faktuel viden om Ida forhåbentlig også at kunne krybe ind under huden på hende."

Jeg genkender den dér totale besættelse af kunsten. Dette med at stå op til en ny dag med ét formål: at skrive. Det med at være ægte opslugt, ja, lykkelig i det rum, hvori kunsten skabes.

Med sin roman om Ida Hammershøi føjer Jesper Wung-Sung helt nye perspektiver til de velkendte malerier af hende og skaber et litterært portræt, der – i modsætning til malerkunsten – giver os adgang til Idas indre verden. "Portrætkunsten er en genre, der ønsker at indfange et konkret menneskes personlighed, måske endda dets sjæl. At forstå hvem dette ene menneske er, netop ikke ved at reducere det, men ved at lade det stå i al sin kompleksitet," siger Wung-Sung. En central og bevægende scene i romanen er den, hvor Ida for første gang, overvældet og sitrende, ser sig selv på lærredet, på det maleri, som Vilhelm maler af hende kort efter deres forlovelse. Der sker noget med hende, forklarer Wung-Sung: "Hun ser en kvinde, som hun aldrig har haft blik for i spejlet. Vilhelm har fået øje på en anden Ida, og med andre ord ser Ida pludselig sit eget potentiale. Det er det, der skal til for, at hun kan løsrive sig fra sin mor og Stubbekøbing. Det er meget smukt, synes jeg. Og en stor del af deres kærlighed." Ligesom der sker noget indeni Ida, da Vilhelm maler hende, så gør Idas tilstedeværelse – og Vilhelms kærlighed til hende - også noget særligt ved Vilhelms kunst, mener Wung-Sung: "Jeg er sikker på, at Vilhelms kunst er blevet som den er også på grund af Ida. En så genial og dedikeret maler som Vilhelm Hammershøi ville altid være blevet en meget stor kunstner, men han var blevet en anden stor kunstner uden Ida."

Selvom Ida bruger sit liv på at understøtte sin mands kunstnerkarriere og stå til rådighed for ham som model, er hun på ingen måde skildret som et offer. Tværtimod finder hun en stor styrke i selv at vælge sin skæbne, "Ida-i-dag", som hun kalder det i romanen. At frigøre sig fra sin familie i Stubbekøbing og det spor, der var lagt ud for hende. Og selvom Ida ved, at maleriet altid kommer først, er ægteskabet med Vilhelm båret af gensidig kærlighed og respekt, fortæller Jesper Wung-Sung: "Ida og Vilhelm er mere sammen end mennesker flest. De går op og ned ad hinanden i døgndrift. Vilhelm hjælper Ida væk fra hendes mor og omvendt. De bliver hinandens livsledsagere. Forfatteren Johannes Jørgensen skildrer det så smukt i en lille tekst: Han får øje på dem i Rom og har lyst til at tale med dem, men noget afholder ham alligevel fra at henvende sig. Der synes at være en sluttet samhørighed mellem de to, som han ikke kan få sig selv til at bryde ind i. Sådan.

"Undervejs i arbejdet med romanen, opdagede Jesper Wung-Sung, at den på en indirekte måde også handlede om hans eget ægteskab, men set fra hans kones synsvinkel. Og derfor er romanen også dedikeret til "Fru Wung-Sung": "Gennem romanen om malerens kone kommer jeg også til at kaste lys på mig selv set fra min nærmestes synsvinkel. Forskellen er, at Hammershøi er et geni, og at han i et og alt har viet sit liv til maleriet, men ligheden er, at jeg genkender den dér totale besættelse af kunsten. Dette med at stå op til en ny dag med ét formål: at skrive. Det med at være ægte opslugt, ja, lykkelig i det rum, hvori kunsten skabes. På den måde løber der et parallelt selvbiografisk spor gennem romanen, hvor jeg kaster et indirekte blik på min kones liv med mig. Hvordan det må være at leve sammen med en, der er besat af at skrive. Som hele tiden går ind i et rum, hvor der kun er plads til kunsten. At vide, at man altid er nummer to,” siger Jesper Wung-Sung og afslutter: "Gennem denne roman forsøger jeg altså at se og anerkende Idas, men indirekte også min egen kones, liv, indsats og tilstedeværelse."

Køb KVINDE SET FRA RYGGEN i bogklubben.