Dorthe Nors yndlingsord

Dorthe Nors debuterede som forfatter i 2001 og har siden udgivet både romaner og noveller. I 2008 udkom novellesamlingen KANTSLAG, i de følgende seks år  lykkedes det Nors at få novellerne udgivet i amerikanske litteraturmagasiner.  Eksponeringen på det amerikanske marked har siden været overvældende, og Nors er den første dansker, der nogensinde har fået litteratur trykt i The New Yorker. I hendes nyeste novellesamling, KORT OVER CANADA, skriver hun om længsel i alle tænkelige former.

Vi har brug for horisont, for fremtidsdrømme og forventninger til i morgen - og vi har brug for en smule langsomhed, så vi kan få os selv og kloden med.

Hvad er dit yndlingsord?

At skrive er at elske alle ord, fordi de anvendt rette tid, rette sted, kan løfte en sætning eller blive dens endeligt, men hvis jeg skal vælge ét ord, jeg ekstra godt kan lide, så kunne det måske være ordet: HORISONT.

Hvad smager det af?

Frihed, verden, udsyn og ro i blikket.

Hvad tænker du på, når du hører eller læser det?

Jeg tænker på alt det, der ligger på den anden side af den. Alt det uvisse, som giver en lyst til at sejle derud og selv se efter. Alle de ventende oplevelser, de nye mennesker og deres horisonter. Jeg tænker på alt det ukendte - men jeg tænker også på ro og eftertanke. Det er godt for et menneske at se på horisonten: sådan en lang let krummet linje, der giver lovning om en rund klode, men lige netop dér mest ligner en tankestreg eller en parentes, der har lagt sig og strakt sig lidt.

Hvem tænker du på, når du hører eller læser det?

Vikinger, havfruer, opdagelsesrejsende - og mennesker, der går tur på stranden.

I hvilken sammenhæng hørte du det første gang?

Sikkert i sammenhæng med havet.

Hvordan anvender du ordet?

Ofte som portræt af en følelse, altså som tegn på noget, vi har brug for både fysisk, psykisk - og vel også samfundsmæssigt. Vi har brug for horisont, for fremtidsdrømme og forventninger til i morgen - og vi har brug for en smule langsomhed, så vi kan få os selv og kloden med.