Fem bøger der gør dig klogere på 2020

2020 har med en verdensomspændende pandemi skrevet sig ind i historien, men 2020 er også et år fyldt med historiske begivenheder og markeringer. Vi har samlet en liste over fem bøger, der kan gøre dig klogere på 2020, på historien og på fremtiden.

Bliv klogere på genforeningen

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på omtrent 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord. Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets. 2020 er hundredåret for Genforeningen, og det sætter fokus på en vigtig del af Danmarkshistorien.

GRÆNSELAND fortæller, ligesom tv-serien af samme navn, om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Den tager læserne med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen.

Daisy er fyldt 80

2020 er året hvor vores dronning fyldte hele 80 år. Selvom festlighederne blev noget anderledes end forventet, står dronningen og monarkiet stadig som vigtige spydspidser i dansk historie.

I DE DYBESTE RØDDER fortæller dronningen selv indgående om sit land og sine landsmænd. Dronningen fortæller om de første jægerfolk, om vikingerne og om tiden som stormagt. Hun beretter om nederlagene, der næsten udslettede os, og om viljen til at rejse landet igen. Undervejs kommer vi med den lille prinsesse Margrethe på rejse rundt i landet med forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid, hvor hun møder nye egne og mennesker. Vi hører om, hvordan hun som tronarving og regent har oplevet de store skift i nyere tid, hvor Danmark er gået fra knaphed til overflod, fra land til by, fra traditionelle kønsroller til kvindefrigørelse og fra venlig nysgerrighed til skepsis over for indvandring.

Præsidentvalg i USA

I november bliver det afgjort, om Donald Trump fortsætter som USA’s præsident. Uanset hvem der kommer til at sidde i det Hvide Hus, kommer det til at have indflydelse på resten af verden.

DEMOKRATI I AMERIKA er en højaktuel idéhistorisk klassiker som et historisk vidensgrundlag og oplæg til en debat om, i hvilken retning vi ønsker at bevæge vores demokrati i en globaliseret tidsalder, hvor internationale konflikter, klimatiske og økonomiske kriser stiller store krav til de politiske beslutningskræfter og dermed til den demokratiske model.

Befrielsen af Auschwitz I januar måned var hele verdens ledere samlet ved Yad Vashem, Israels officielle mindesmærke for de jødiske ofre for Holocaust, for at markere 75-året for befrielsen af Auschwitz.

Hvad betød det for dig at have din søster med i Auschwitz? Var I sultne hele tiden? Har du mødt en flink SS-mand? Hvornår forstod du, at det var et folkemord, der var i gang? Det er nogle af de spørgsmål Hédi Fried svarer på i SPØRGSMÅL JEG ER BLEVET STILLET OM AUSCHWITZ. Hédi Fried overlevede Auschwitz og har siden gennem hele sit liv holdt oplæg for skoleelever om Holocaust. Børnenes spørgsmål er almengyldige – også for den voksne læser – og svarene, hun giver dem, er hjertegribende smuk læsning.

Verdensudstilling i Dubai

Til november skulle der have været verdensudstilling i Dubai. Hvordan og om det kommer til at løbe af staben under nuværende omstændigheder må stå hen i det uklare, indtil videre er verdensudstillingen udskudt, men uanset markerer valget af Dubai en forskydning af den vestlige verdensorden.

Vesten har længe været den dominerende og toneangivende magtfaktor, men hvis vi vender blikket udad og ser realiteterne i øjnene, er en ny verdensorden ved at samle sig. Det er en verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens gamle og sagnomspundne handelsnetværk, Silkevejene.

I den verdensomspændende succesbog DE NYE SILKEVEJE, fortæller Peter Frankopan om hvorfor det er vigtigt at se på Asien som centrum for den nye verdensorden.