Fem stærke fortællinger om moderskabet

Olga Ravns nye bog om at blive mor har været fem år undervejs og er blevet udskudt flere gange. Her fortæller hun om, hvorfor bogen har været så vanskelig at skrive – og hvordan en ny graviditet pludselig gav hende en deadline, og vi guider til 4 andre stærke fortællinger om moderskab.

”Det har været den sværeste bog,jeg har skrevet. Da jeg blev mor, opdagede jeg meget hurtigt, at jeg blev nødt til at skrive for at overleve. Det var det eneste sted, jeg kunne mærke mig selv, hvem jeg var, ellers forekom alt sprængt og forvirret. Så jeg skrev og skrev og skrev, dokumenterede alt. Samtidig havde jeg i mange år følelsen af, at jeg ikke ville vise det til nogen, at ingen måtte læse det. Jeg tror, det havde at gøre med min forfængelighed, men også med skam. Jeg ønskede ikke selv, heller, at se på, hvor svært jeg havde haft det, da jeg blev mor. Vi har generelt en rosenrød fortælling om at blive mor, vi siger ”den lykkeligste dag i mit liv, var da mit barn blev født.” Sådan var det ikke for mig. Men det var hårdt hele tiden at skulle stå fast på, at jeg havde oplevet det anderledes. Skriften blev det sted, hvor jeg kunne lægge det. Derfor var det også meget svært at afslutte bogen. Jeg lagde den fra mig i lange periode, droppede den helt. Jeg fornemmede vel, at det at gøre den færdig var at give slip på smerten over at blive mor, og det kunne jeg ikke i meget lang tid. Da jeg blev gravid for anden gang, ramte tanken mig ret hurtigt efter, jeg havde taget testen: Nu har jeg ni måneder til at skrive bogen færdig (eller egentlig var det otte). Jeg ønskede ikke at være der, i den tilstand fra bogen, når det nye barn kom til verden. Der skulle være plads til ham. Jeg endte med at sende den færdige version, da jeg var i niende måned. Så man kan sige, at det at få et barn i første omgang satte min krise i gang, men i anden omgang forløste den.”

-       Olga Ravn om at skrive romanen MIT ARBEJDE.

4 andre fortællinger om moderskab:

1: Cecilie Lind, MIT BARN

Cecilie Lind er en af dansk litteraturs mest originale unge digtere. Hun debuterede allerede som 17-årig og har skrevet adskillelige roste digtsamlinger. Med MIT BARN, der udkom sidste år, fik hun et gennembrud hos et større publikum, høstede suveræne anmeldelser og blev nomineret til Politikens Litteraturpris. Bogen, der er formet som ét langt digt, begynder med fødslens sønderrivende chok og følger den unge mor gennem de første ni måneders på én gang kaotiske og monotone tid. I et voldsomt, hudløst og gnistrende smukt sprog skildrer Cecilie Lind både den altopslugende ømhed og fryd, den lammende frygt og afmagt, kroppens opløsning og det vanskelige, selvmodsigende skuespil, som moderrollen kræver.

Smukt og ubærligt langdigt om det vidunderligste og skrækkeligste af alt ... MIT BARN er en meget præcis, rå og rørende skildring af, hvad det vil sige at være mor og menneske.” – Kristeligt Dagblad

2: Dy Plambeck, TIL MIN SØSTER

Dy Plambecks prisnominerede roman TIL MIN SØSTER handler om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren til barnet har forladt hende. Den første del af bogen skildrer realistisk og uden omsvøb den voldsomme fødsel og tiden på barselshotellet, hvor Andrea besøger hende. Et par år senere har Andrea endelig forladt sin voldelige kæreste og Aya, der stadig er alene med sin datter, har fordybet sig i et forskningsprojekt om J.P. Jacobsens glemte ungdomskæreste, Anna Michelsen. Det fører de to søstre ud på et roadtrip til Sverige, med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder søstrene ungdommens fortrolighed, men nærmer sig også en skillevej, hvor et opgør med deres liv og familiehistorie er uundgåelig.

3: Dea Trier Mørch, VINTERBØRN

Dea Trier Mørchs kollektivroman foregår på Rigshospitalets fødeafdeling omkring nytår 1975. Her følger vi Marie, Connie, Habiba, Olivia og de andre kvinder, der er indlagt med graviditetskomplikationer. Kvinderne kommer fravidt forskellige dele af samfundet og med forskellige værdigrundlag, men på hospitalet ophæves forskellene og stærke relationer opstår mellem de vordende mødre. VINTERBØRN er på samme tid et enestående tidsbillede af 1970’erne klassesamfund og en meget bevægende fortælling om forskellige veje ind i moderskabet med en række hårde og smukke skildringer af graviditet og fødsler, forventninger og drømme, ensomhed og bekymringer.

4: Eva Tind, OPHAV

Eva Tinds roman OPHAV kredser overbevisende og bevægende om at forlade et barn og selv blive forladt og om nye måder at være familie på. Bogen handler om Sui, der bliver forladt af sin mor, Miriam, da hun er ganske lille, fordi moren vælger kunstnerkarrieren fremfor kernefamilien. Kaj, Suis far, opfostrer hende alene, indtil Sui som 18-årig beslutter at flytte hjemmefra. Hun rejser ud for at opsøge sin koreanskem bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler. Det er en eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

”Eva Tind har et overskud af humor, frækhed, varme, overblik og modent forfatterskab.” – Politiken.