Gyldendals direktør Morten Hesseldahl anbefaler

Lad mig komme med den disclaimer, at jeg har valgt bøger fra Gyldendal. Jeg synes vi udgiver mange, vigtige bøger.

En af dem, der har spillet en stor rolle for mig på det seneste, det er Kirsten Thorups vidunderlige, barske bog INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN, som er en rejse ind i et mørke. Hovedpersonen rejser i 1942 til München, lige midt ind i nazismen. Man ved ikke, hvor krigen bevæger sig hen, og hovedpersonen er ikke afklaret omkring nazismen. Hun har nogle instinktive fornemmelser, men hun ved egentlig ikke helt, hvad der er op og ned, og det er fordi, at hun befinder sig midt i det. Det at få lov til at følge den her person, ind i det centrale, ind i mørket, og at opleve hendes erkendelser undervejs, det er uhyggeligt. Bogen er nærmest skrevet som et stort åndedræt. Der er punktummer, men der er ingen kapitler, og man bliver trukket med, man kører af sted og man tænker: ”Jeg vil af!” Men det vil man alligevel ikke, for man vil så gerne følge, hvordan den her historie, om den her kvinde, kommer til at udvikle sig. Det er en fantastisk præstation af Kirsten Thorup, og der kan man jo bare være taknemmelig for, at det får man lov til at udgive.

Bogen er nærmest skrevet som et stort åndedræt

Nogen gange har man bare brug for, at der kommer en havkat i hyttefadet. Susanne Staun er sådan en. Hun er en vidunderlig forfatter. Hun har et enormt intenst og fintfølende forhold til det danske sprog. I KØNSLIG OMGANG har vi en spændingsroman, med hovedkarakteren som hun har skrevet flere bøger om, Fanny Fiske, som er profileringsekspert i Sydengland, hvor hun bliver sat i en situation, hvor hun skal lave en profil af en, der har begået en række serievoldtægter af lesbiske. Profileringen af personen ender med, at det nok er en transseksuel der har begået de her forbrydelser. Fanny Fiske er totalt politisk ukorrekt – hun er ubehøvlet, man slår sig på hende, hun drikker som et hul i jorden og hun går ind i det minefelt der hedder kønsidentitet og det vader hun ind over. Midt i det kaos af tidstypiske diskussioner, forsøger hun så at løse den her voldtægtsgåde. Det er et vidunderligt kaos der bliver leveret, og jeg kender ikke mange som Susanne Staun, der kan skrive på den måde, og jokke på så mange ligtorne. Det er meget velgørende.

Det kan godt være det har været nogle tosser, det kan godt være, at de har sloges med hinanden og haft nogle mærkelige dagsordener, men de har alle sammen brændt for litteraturen

Endnu mere selvoptaget vil jeg ikke bare anbefale en bog fra Gyldendal, men en bog om Gyldendal: SELVESTE GYLDENDAL - EN HISTORIE. Det er Pernille Stensgaards heftige historie om en heftig tid på forlaget gennem de sidste 250 år. Hvis man tror at forlag og redaktører og dem der arbejder med bøger, at det kun er tørvetrillere, så får man det i den grad korrigeret her. Det er en fortælling om et forlag der udspringer af oplysningstiden. Det starter på et tidspunkt hvor Struense letter på censuren, og det første Søren Gyldendal Jensen udgiver er de fortegnelser over de ellers forbudte skrifter, som ophævelsen af censuren gør mulig. Derefter går det frem ad og ned ad og op ad igennem historien. Pernille Stensgaard beskriver det medrivende, og med en masse meget stærke personer undervejs. Jeg skal da love for, at der bliver fortalt nogle sandheder. Det der er kendetegnene fra først til sidst, det er alle de mennesker der er gået ind af den her port i Klareboderne. Det kan godt være det har været nogle tosser, det kan godt være, at de har sloges med hinanden og haft nogle mærkelige dagsordener, men de har alle sammen brændt for litteraturen, og det har været det vigtigste for dem, at få den bragt ud til læserne. Sådan synes jeg stadigvæk at det er.

Anbefalingerne er fra da Morten Hesseldahl var vores gæst til Forfattermorgen. Se hele interviewet med Morten Hesseldahl.