Her lades alt håb ude

Man kan mærke det fugtige tapet og den alkoholdunstende sved på hver eneste side af SHUGGIE BAIN, debutanten Douglas Stuarts Bookerprisvindende og selvbiografi ske roman om at være ung homoseksuel i 80’ernes Glasgow.

Der er en scene omtrent en fjerdedel inde i SHUGGIE BAIN, hvor Agnes, mor til hovedpersonen Shuggie, vågner op i sine forældres beklumrede lejlighed i Glasgow, hvor hun bor med sin mand og tre børn. Hendes utro skiderik af en mand, taxachaufføren Store Shug, har turet rundt i byen hele natten, og aftenen før har Agnes selv drukket sig fra sans og samling og sat ild til gardinerne, så den brændte lugt stadigvæk hænger alle vegne. Så da hun kommer ud i køkkenet med sit tømmermændsplagede hoved, har hun i den grad brug for både en cigaret og lidt forståelse.

"Jeg ved godt, det er min skyld, Agnes. Jeg ved, det er på grund af mig, at du er, som du er," siger hendes far, der kommer lige fra søndagens messe og nu troner for bordenden med sine massive, tatoverede arme ved siden af sit yngste barnebarn, den feminine og sarte Shuggie. Endelig, tænker vi som læsere. Endelig er der da bare en, som viser lidt medfølelse over for den hårdtprøvede Agnes, der på trods af sin skønhed er dybt alkoholiseret og har hang til mænd, der er virkelig dårligt selskab. Men hun er jo i selskab med sine forældre, så noget godt må der jo være i Agnes’ liv. Lige indtil far Wullie trækker sit læderbælte ud. "Skal jeg tæske den egoistiske djævel ud af dig," spørger han bevæget.

Og mens farens bælte rammer Agnes’ 39-årige bagdel igen og igen, lægger mor Lizzie en kølende hånd på sin datters nakke, mens hun knæler ved siden af i bøn. "Herre, kun gennem vor tilgivelse kan vi tilgive os selv." Smæk. Og alt håb lades ude. Her er ingen nåde, og selv ikke – eller slet ikke – velmenende forældre kan man stole på. Man kan mærke trækken fra de utætte vinduer, lugte gassen og føle kulstøvet i halsen i Douglas Stuarts debutroman, for dette er Storbritannien i 1980’erne under Margaret Thatcher med strejker og inflation og en arbejdsløshed på 27 procent, fordi "jernladyen" tager penge fra offentlige investeringer og lukker de store industrier under parolen "lad falde hvad ikke kan stå".

Nok bor folk ikke ligefrem på gaden, men børnene går sultne i seng, fordi ugelønningerne bliver brugt på sprut, og allerede som teenagere får de deres hullede tænder trukket ud og erstattet med gebisser. "Først med denne roman forstår jeg, hvad Thatchers politik gjorde ved Storbritannien," sagde Englandsekspert og korrespondent Lone Theils i Skønlitteratur på P1 i foråret, da romanen udkom. Især mændene bliver ramt hårdt på deres identitet som forsørgere, og for lille Shuggie bliver det en kamp at navigere i en verden, hvor de maskuline værdier konstant prøver at manifestere sig selv med rå fysikalitet. For Agnes’ søn falder på næsten alle parametre udenfor. Han er sart, feminin, forfængelig. Queer som man i dag ville kalde det. Som bekendt skal man altid være påpasselig med at sammenblande roman-jeg og forfatter-jeg, men isoleret set er Douglas Stuarts egen biografi meget tæt på romanens virkelighed.

Stuart voksede selv op i en fattig Glasgowforstad, som den yngste af tre søskende med en enlig mor, som døde af alkoholmisbrug, da han var 16 år gammel. Og han sprang tidligt ud som homoseksuel, tog en uddannelse i modedesign og bor nu i New York med sin mand, Michael Cary. Faktisk ville Stuart have studeret engelsk på universitetet, men han blev frarådet at gøre det, fordi "det er ikke noget, drenge med din baggrund normalt gør." Så han begyndte i stedet en karriere i modebranchen, og i hemmelighed skrev han i 12 år på SHUGGIE BAIN sent om aftenen og tidligt om morgenen på vej til og fra arbejde i New Yorks subway. 1.600 sider fyldte det første udkast. Og 40 navne stod på listen over de forlag, som ikke ville udgive den. "Selvom jeg voksede op i et hjem uden bøger, har jeg fortalt historier i så lang tid, jeg kan huske. Fra jeg var seks år gammel, føltes alt omkring mig som fiktion; det blev et spørgsmål om at lade som om for at passe ind. Jeg gemte mig altid for de andre børn, og når jeg blev mobbet, gik jeg hjem og løj for min familie og lod som om, alt var godt. Og jeg gemte sandheden om mit hjem for verden udenfor. Jeg fortalte mig selv historier for at klare mig igennem," har han sagt til The New Yorker.

En roman skal selvfølgelig kunne stå alene, men Stuarts biografi understøtter alligevel den troværdighed, der lyser ud af siderne i SHUGGIE BAIN. Måden gas-måleren lirkes op på for at få sammenskrabet lidt småmønter til en sixpack dåseøl. Fedtklumperne i dåseskinken, der spises på det næringsfattige, hvide sandwichbrød. Taxachaufføren, der sniger en hånd ned i bukser-ne på den 10-årige Shuggie, som kører gennem Glasgows nat for at finde sin mor. "Jeg er taknemlig for, at folk er i stand til at forstå, at det ikke bare er en bog om forfærdelige ting, men at de også kan forstå kærligheden, håbet og det menneskelige i karaktererne, men det gør mig trist, når jeg ser, hvor relevant bogen er i dag," sagde han i magasinet Vogue, da bogen udkom sidste år.

Interessen i især Storbritannien handler nemlig også om de foruroligende paralleller til i dag, hvor eksempelvis branden i London-højhuset Grenfell Tower i 2017, hvor 71 mennesker blev dræbt, regeringens modvilje mod at tilbyde skolemad og deres håndtering af covid-epidemien, bringer minder tilbage til Thatcher-tidens sociale ulighed. "Når vi som samfund går og tror, at vi bevæger os fremad, overser vi en stor gruppe mennesker, som kæmper og føler sig overset, og vi har stadigvæk en utroligt ufølsom regering, når det handler om det. Så det taler også ind i, hvorfor SHUGGIE BAIN resonerer lige nu – for den er faktisk overhovedet ikke en historisk fiktionsroman," siger Douglas Stuart.

Juryformand Margaret Busby motiverede tildelingen af Booker-prisen 2020 med, at SHUGGIE BAIN er en "så utrolig følelsesladet, nuanceret bog, som det er svært at glemme," og pegede på, at den har potentiale til at blive en klassiker. Så måske er denne debut be-gyndelsen til noget stort. Douglas Stuart er allerede færdig med sin anden roman. LOCH AWE, som den hedder, er en kærlighedshistorie om en protestantisk fyr og en katolsk fyr, der forelsker sig i hinanden, og den udkommer i april 2022.Douglas Stuart sagde i sin takketale, da han i november 2020 – som den kun anden skotte i de seneste 50 år - modtog Bookerprisen under overværelse af blandt andre Barack Obama, Kazuo Ishiguru og Margaret Atwood: "Jeg vil gerne takke min mor. Hun er på hver side i denne bog."

Køb SHUGGIE BAIN i Samlerens Bogklub