"Historien er levet lige så meget af KVINDER, som af mænd"

Historiker Gry Jexen har fået stor succes med podcasten og Instagram-profilen KVINDE KEND DIN HISTORIE – et fællesskab, der skriver kvinder ind i historien, hvor de tidligere har været fraværende. I en ny bog præsenterer hun en række kendte og ukendte kvinder, der har været med til at forme vores nutid.

Hvornår begyndte du at interessere dig for historie? "Jeg har altid interesseret mig for historie, og allerede i de små klasser skrev jeg opgaver om Absalon, Margrete 1. og Anne Frank, men jeg blev for alvor forelsket i historie, da jeg startede på universitetet og var hooked fra allerførste forelæsning. Efter endt uddannelse forstod jeg, hvor stort et problem det var, at jeg ikke vidste ret meget om kvinder i historien. Det siger nemlig alt om, hvad vi opfatter som vigtig historisk viden. I folkeskolen, på gymnasiet, på museerne og i det offentlige rum er kvindernes historie nærmest totalt fraværende. Selv på universitetet uddanner man år efter år historikere uden viden om kvinder. Og det accepterer vi, fordi vi i flere hundrede år har opfattet mænds historie som ’hovedhistorien’. Kvinders historie har været opfattet som en bindestregshistorie på lige fod med ’madhistorie’ og ’skolehistorie’. Det er på tide, at vi får ændret den opfattelse."

Hvorfor er kvinder så underrepræsenterede i historiebøgerne? "Historiebøger er traditionelt skrevet af mænd, til mænd og om mænd. Kvinderne er underrepræsenterede i historiebøgerne af forskellige årsager. Historiefaget blev et videnskabeligt fag i begyndelsen af 1800-tallet, hvor kønsrollerne var meget skarpt opdelt. Det var samtidig et historisk lavpunkt for kvinden i forhold til at være retsligt og samfundsmæssigt ligestillet med manden. Den måde, man opfattede kønsroller på i 1800-tallet, er derfor kraftigt afspejlet i de historiske fremstillinger. Samtidig skal man ikke underkende, hvor vigtigt det var at skrive nationens magt frem i de tidlige historiebøger. Derfor fylder konger, politiske beslutninger og krige meget. Det er ekstremt vigtigt, at vi får givet kvinderne den plads i historien, de fortjener. Historien er levet lige så meget af kvinder, som af mænd. Hvis vi skal have en overordnet forståelse for vores fælles historie, så nytter det ikke noget, at vi kun skriver om mændene.

En af de bedste måder at skabe historisk bevidsthed om sig selv er ved at spejle sig i person-lige historier fra fortiden

Hvordan kan vi spejle os i historien? "En af de bedste måder at skabe historisk bevidsthed om sig selv er ved at spejle sig i personlige historier fra fortiden. Det er rigtig nemt at se en historisk udvikling ved at se på, hvordan et menneskeliv har været før i tiden. Hvilke konsekvenser havde det eksempelvis at blive gravid som ung ugift kvinde for 50, 100 eller 200 år siden? Hvilke rettigheder og muligheder havde en kvinde, der ønskede en akademisk uddannelse for 150 år siden? Og hvilke politiske, kulturelle og strukturelle ændringer er årsagen til, hvilke rettigheder og muligheder der er i dag? Når historiebøgerne kun handler om mænd, eller tager udgangspunkt i mænds erfaringer, så har kvinderne ikke mulighed for at spejle sig. Jo mere vi ved om fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og jo skarpere bliver vi til at forme en endnu bedre fremtid – for alle."

Føler du, at du gør en forskel? "Ja, det gør jeg. Jeg får enormt mange henvendelser fra mennesker, som fortæller mig, hvor meget de får ud af at følge og lytte med, og det gør arbejdet det hele værd. Det er så vigtigt, at næste generation får et mere ligestillet indblik i historien. Jeg går dog ikke og bilder mig selv ind, at jeg kan skabe den forandring, der er nødvendig, alene. Og jeg står også på skuldrene af rigtig mange mennesker, som har arbejdet for det her de sidste 50 år. Men alle skal være med, hvis det skal lykkes. Derfor håber jeg, at alle mine historikerkollegaer på universiteterne, museerne, skolerne og kulturinstitutionerne vil være med til at skabe forandring NU."

Køb bogen i bogklubben