Ghita Nørby om haver og bøger

Hendes far lærte hende at holde af jorden, alle roser er kærlighedsroser, og hun læser bøger af en mand, der giver hende dybe, mærkelige tanker. Fordi han kræver noget af hende. Vi har været på besøg hos Ghita Nørby til snak en om glæden ved haven, og om hvad hun læser lige nu. For sommertid er havetid og sommertid er læsetid.

Jeg tror at en have ligner dens beboer. Min have ligner mig. Vi præger jo, hvis vi er så heldige at have et lille stykke jord. Det er en historie.

"Jeg er dybt taknemmelig over at eje en have. Jeg siger tak for det hver eneste sekund. Tænk engang at kunne gå ud og græsset gror og ukrudtet vælter rundt og roserne springer ud. Tænk engang, hvad det er for en gave!"

"Min far lærte mig, fra jeg var en lille pige at ”Se her Ghita, her er en ært. Så graver vi et hul, og så putter vi ærten ned i, så dækker vi jorden til, vander… Og venter.” Og pludselig kom der en lille spire med to blade, og lige pludselig var der mange ærter. Det glemmer jeg aldrig. Den her enkelhed, men også miraklet. At du putter noget ned i noget jord, kommer vand på, og så begynder det at gro. Derfor har jeg egentlig altid holdt forfærdeligt meget af jorden og haven."

Hver gang der springer en ny rose ud, så er den min yndlings. De er alle sammen kærlighedsroser.

"Vi er meget lidt selvforglemmende i den måde vi lever vores liv. Vi skal hele tiden være til stede, men når jeg går ud i min have, så er jeg det, der hedder selvforglemmende. Det er et mærkeligt sted at være i en sjæl, men det sted, tror jeg alle haveelskere har. For du glemmer dig selv! Du går ind i en helt anden verden og en hel anden rytme. Det er en lise for sjælen."

"Det sværeste jeg kan blive spurgt om, det er, om jeg har en yndlingsrose. Jeg kan ikke svare på det. For hver gang der springer en ny rose ud, så er den min yndlings. De er alle sammen kærlighedsroser. "

Det er bøger fyldt med tanker, du ikke normalt går rundt og tænker. Det er mærkelige, dybe tanker. Det er utroligt oplysende. Jeg er meget opfyldt af de bøger.

"Jeg tror at en have ligner dens beboer. Min have ligner mig. Vi præger jo, hvis vi er så heldige at have et lille stykke jord. Det er en historie."

"Jeg læser Harari. Jeg vidste slet ikke, hvem Yuval Noah Harari var. Men så læste jeg et interview i Politiken med ham, og jeg synes han virkede som en meget begavet mand med en interessant tankegang. Så købte jeg hans bøger SAPIENS og HOMO DEUS. Det er ikke bøger du sådan lige sluger, for de byder dig, at du skal tænke dig om. Det er bøger fyldt med tanker, du ikke normalt går rundt og tænker. Det er mærkelige, dybe tanker. Det er utroligt oplysende. Jeg er meget opfyldt af de bøger. Du skal tage dig sammen og sige til dig selv, at nu tager du en time med Harari. Han kræver noget af dig."