Min nysgerrighed fik mig til at skrive bogen

Det er lidt af en fortærsket vise, men hvor ofte har man ikke benyttet sig af havet som målestok for at angive, når noget rækker udover det enorme: man kan optræde et hav af gange eller man kan besøge et hav af lande. Med den tidligere politiker Per Stig Møller forholder det sig omtrent lige sådan. For med sine mange bogudgivelser kan han som minimum fylde et helt badekar. Og nu gør han det igen med SOMMEREN 45.

Lige siden han som 24-årig rejste til Frankrig og skrev magisterkonferens og doktordisputats om den danske eksildigter Malthe Conrad Bruun, har Per Stig Møller skrevet bøger. Altid med et historisk spor. Mest kendt er han for sine bøger, der kredser om 2. Verdenskrig, særligt biografierne om digterpræsten Kaj Munk. Og netop denne ikoniske figur i Danmarkshistorien fik Per Stig Møller til at interessere sig for månederne lige efter krigens afslutning.

"Udgangspunktet for, hvorfor jeg gik i gang med denne bog er Kaj Munk. Jeg har skrevet om ham flere gange, og jeg havde længe overvejet, om der burde skrives en bog om, hvordan stemningen skiftede i tiden efter 5. maj. Dette Nachspiel. Jeg ville gå ordentlig til værks og ned i avisartikler og læserbreve fra perioden for at bevise, hvordan befolkningen gik fra at være euforiske over selve befrielsen til så at blive urolige over, hvad der kom til at ske med landet. Det var et kæmpe arbejde, men jeg fik en researcher til at hjælpe mig, og så gik arbejdet i gang."

Da Skjold-Hansen blev taget af Frihedsbevægelsen


Historien om sommeren 1945 er fortalt før, men kun som vedhæng til hele fortællingen om besættelsestiden. Per Stig Møllers formål er at beskrive månederne som hovedtema. Derfor er han heller ikke oppe i helikopteren og beretter om Sydslesvig, retsopgør eller tyskerpiger. Han er gået slavisk frem for at påvise sin hypotese om, at folk ændrede holdning fra dag til dag som månederne skred frem.

"4. og 5. maj gik folk arm i arm. Alle var glade for, at tyskerne ikke længere havde besat landet. Ved at gå aviserne fra dengang igennem, har jeg fundet ud af, at folk ikke var forargede over, at modstandsfolk angav stikkerne og efterfølgende skød dem. Det var helt naturligt, og der var jubel. Der var også en særlig folkestemning mod de tyske flygtninge, og i et læserbrev har jeg for eksempel fundet ud af, at én brokkede sig over en tysker, der stod i kø foran en bager."

Folkestemningen var sådan, at der skulle ryddes op.

"Mange husker nok scenen fra tv-serien Matador, hvor sagfører Viggo Skjold-Hansen bliver arresteret af frihedsfolk på foranledning af den lokale cykelsmed, fordi Skjold-Hansen under krigen havde truet cykelsmedens børn med øretæver. Skjold-Hansen var uskyldig, men blev alligevel stukket af frihedsfolkene." Og fiktionen ligger ikke langt fra virkeligheden, mener Per Stig Møller.

"Stemningen var sådan, at folk kom løbende og sagde, at du skal arrestere den og den. Der var uskyldige folk, som blev anholdt. Harald Bergstedt, der skrev ”Solen er så rød mor,” blev ført ud af sit hjem i pyjamas. Folk var vilde med at se ham blive taget, og folkestemningen var sådan, at der skulle ryddes op."

Et personligt projekt for Per Stig Møller

Men langsomt begynder folk at ændre holdning til, hvad der sker i samfundet. I løbet af sommeren opstår der mange spændinger mellem det politiske Danmark og modstandsbevægelsen, der i slutningen af oktober 1945 går i opløsning.

Nogle i befolkningen syntes, at modstandsbevægelsen var gået for vidt, og mange var også utilfredse med, at retssystemet ikke gik godt nok. Nogle mente, at det var et juridisk galehus. Men heldigvis forstod danskerne at forhindre, at det førte til selvtægt. Godt nok blev retssystemet først normaliseret i 1946, men læren fra dengang er, at folk besindede sig og gik sammen og undgik splittelsen i samfundet, som vi ser det ske andre steder i dag. Og så blev velfærdssamfundet, som vi kender det fra i dag, grundlagt i efteråret 1945, fordi de politiske partier gik sammen og ville have styr på økonomien.

Sådan har jeg det; når jeg får fornemmelsen af, at der mangler noget, så forsker jeg og skriver.

For Per Stig Møller har det været en fornøjelse at gå grundigt til værks og dykke ned i arkiverne og læse om, hvordan folks sindelag var på daværende tidspunkt. Rækken af bøger fra hans hånd er lang, og det er ikke urealistisk, at der kommer flere. For Per Stig Møller trives med historien og litteraturen.

"Jeg er videnskabsmand og har en helt naturlig nysgerrighed. Den historiske nysgerrighed. Med det her projekt havde jeg en fornemmelse af, at noget manglede, så jeg undersøgte hypotesen og fandt ud af, at der var materiale til en bog. Sådan har jeg det; når jeg får fornemmelsen af, at der mangler noget, så forsker jeg og skriver. Det er denne undren, et spørgsmål, der driver mig."