Gennem glasvæggen

En formiddag i maj 1978 står skuespilleren Henning Jensen i et lyskryds i København. Han er netop standset på sin cykel, fordi lyset skifter fra grønt til rødt. Han er vej til prøver på teatret og stopper op som alle andre, der i en hverdag har et ærinde og følger lysreguleringens rytme. Som det mest naturlige i verden. Men i det korte sekund mellem det uskyldige farveskifte bliver Henning Jensen ramt. Af en blitz, der får hovedet til at eksplodere.

”Nu kommer det. Nu er jeg syg,” siger han selv i bogen, der netop er udkommet.

I det øjeblik oplever han et klarsyn. Han vidste, at intet nogensinde ville blive som før. Hvad der ramte, var depressionen. En kemisk forkrøbling var sprængt i hans hjerne. Mens Henning Jensen stod i trafikken så han alt uden at se noget. Han talte sekunderne. 36. Nøjagtig så mange ryk med tidens viser skulle der til for at lyset skiftede til grønt. Efter 36 sekunder var livet forandret for altid.

I sin nye bog, GENNEM GLASVÆGGEN, fortæller Henning Jensen om den dag, depressionen kom og tiden der fulgte. Gennem det næste halve år hutlede han sig gennem prøver på teater og optagelser til film og tv. Nogle af kollegerne så det, andre ikke. At han havde det skidt. Over en periode på seks måneder faldt han dybet ned i depressionens klør og blev suget ind i en verden af alternative behandlere, der kun forværrede helbredet. Først langt senere formåede han at komme i kontakt med det etablerede psykiatriske system og blive indlagt.

GENNEM GLASVÆGGEN er en ærlig fortælling om den Danmarkskendte skuespiller, som selv fører pennen og råt beskriver, hvordan depressionen har fyldt livet igennem.

Henning Jensen blev 6. maj interviewet i Gyldendals Forfattermorgen om sin utrolige historie. Se samtalen her.