Forsvundet, snydt og afvist: det er 100 år siden Agatha Christie udgav sin første roman

Agatha Christies debutroman blev afvist af det ene forlag efter det andet. Det er heldigvis 100 år siden, og i dag er Agatha Christie en af verdens mest berømte forfattere.

En fascination af gift

Agatha Christie var i midt-tyverne, da hun i 1916 påbegyndte hvad syntes som en umulighed for en ung kvinde dengang: hun ville skrive en detektivroman. Det virkede faktisk så umuligt, at hendes søster Madge, lavede et offentligt vædemål om Agathas kommende nederlag.

I 1926 var Agatha Christie gift med en officer i det britiske flyvåben kaldet Archie, og arbejdede selv som sygeplejerske på et hospital. Hun avancerede fra sygeplejerske til at blive ansvarlig for forberedelse og dosering af patienternes medicin, og det var her det hele startede. Det var her hendes fascination for giftstoffer, der ville vare over de næste 60 år, og som ville spille hovedrollen i mange af hendes mest berømte bøger, startede.

Han gjorde hende ydmyg og taknemmelig ved at understrege hvor mangelfuldt manuskriptet var.

For DE LÅSEDE DØRE blev skrevet færdig, og Magde tabte sit væddemål. I første omgang blev bogen afvist af et halvt dusin engelske forlag, og Christie begyndte at opgive håbet, om nogensinde at se sin historie på print. Men så kom brevet: John Lane fra forlaget The Bodley Head ville gerne mødes med hende, og diskutere fremtiden for hendes manuskript. ”John Lane var smart. Han så både et stort talent og et nemt offer.” Skriver Laura Thompson i biografien AGATHA CHRISTIE: ET MYSTISK LIV. ”Han gjorde hende ydmyg og taknemmelig ved at understrege hvor mangelfuldt manuskriptet var, og han fik hende til at underskrive en kontrakt, der bandt hende til at skrive fem bøger mere for forlaget, for meget få penge.”

Låste døre

DE LÅSEDE DØRE udkom i 1920, og der var her hele verden første gang stiftede bekendtskab med Hercule Poirot, som læserne senere ville følge igennem 33 bøger. Bogen fik stor indflydelse på hvad der nu kaldes ’detektivromanens gyldne æra’, der varede fra 1920’erne til 1940’erne.

I bogen møder vi Arthur Hastings, der er blevet invalideret under 1. verdenskrig, og nu skal bruge sin retræte på Styles Court – et engelsk landsted der tilhører hans barndomsven John Cavendish. Men freden varer kort: Cavendishs stedmor, der for nyligt er blevet enke, og som er meget rig, bliver myrdet en skærsommernat, og Hastings kaster sig ind i efterforskningen. Hastings søger hjælp hos Hercule Poirot, der er en pensioneret, belgisk politimand. Poirot kan bekræfte Hastings i hans mistanke: enken er blevet forgiftet med stryknin – ”en af de mest dødelige gifte menneskeheden kender.” Hvordan hun blev forgiftet og hvem der gjorde det, er det mysterium. Det vælter med mistænkte, og det er nu op til Hastings, Hercule Poirot og Inspector James Japp, at finde den skyldige.

Det hele afhænger af viden om giftstoffer.

Allerede i sin debutroman var Agatha Christies evne til at skrive plot og til at mislede og drille læseren fuldstændig mesterlig. Idéen med at bruge stryknin som drabsmetode var ikke set før, inspirationen kom selvfølgelig fra hendes job. Laura Thompson skriver hun: ”Det hele afhænger af viden om giftstoffer. Læseren kan måske godt gætte sig frem til den skyldige, men gættet kan ikke verificeres, hvis du ikke kender til stryknin og bromids egenskaber. Så man kan sige, at Agathas første detektivroman, på en måde var Agathas største gåde.”

Efter sygdom kommer sorg

I årerne efter udgivelsen skrev Christie flere romaner med Hercule Poirot og Miss Marple. Hun fødte en datter, og rejste verden rundt med Archie. Her besøgte de bl.a. Waikiki, og blev nogen af de første briter til nogensinde at surfe stående. I 1926 døde Christies mor, og det sendte hende ud i en dyb depression.

Efter sygdom kommer sorg, fortvivlelse og hjertesorger. Der er ingen grund til at dvæle ved det.

Det var også i 1926 at Archie bad Christie om skilsmisse. Han var blevet forelsket i den unge Nancy Neele. Den 3. december forsvandt Christie fra deres fælles hjem. Morgenen efter fandt man hendes bil, og inden i fandt man hendes tøj. På det her tidspunkt var Christie en kendt forfatter i England, og medierne kastede sig over historien, der kom på alle forsider.

Først d. 14. december blev Christie fundet på et hotel, hvor hun havde indskrevet sig under falsk navn. I tiden efter flyttede hun ind hos sin søster, hvor hun var tæt bevogtet og afskåret fra kontakt med omverdenen. Christie tale aldrig om, hvad der skete under hendes forsvinding. Teorierne var mange, og pressen dømte hende hårdt, og beskyldte hende for at lave et PR-stunt og for at prøve at fælde sin mand for mord. I sin biografi fra 1977 skriver Christie blot: ”Efter sygdom kommer sorg, fortvivlelse og hjertesorger. Der er ingen grund til at dvæle ved det.”

 Da lysene slukkede

I 1928 tog Christie Orientekspressen til Istanbul og Bagdad, hvor hun mødte sin anden mand, Mallowan, der var arkæolog. De to var gift frem til Christies død, og deres mange rejser lagde grundlaget for hendes måske mest berømte roman MORDET PÅ ORIENTEKSPRESSEN fra 1934.

Christie døde fredeligt d. 12. januar 1976. Hun var 85 år, og da hendes død blev annonceret, slukkede teatrene i London alt deres lys. Hundrede år efter hendes debut står hun som en af litteraturens største stjerner. Hendes romaner er solgt i millionvis af eksemplarer, lavet til store Hollywood film og Broadway teaterstykker, og hun nævnes igen og igen som inspirationskilde til nogen af tidens største forfattere.

Se vores udvalg af Agatha Christie her.