”Vores familiehistorie påvirker os mere end vi aner”

Malene Ravns nye roman HVOR LYSET ER går helt tæt på en kompromisløs kunstmaler og hans familie, en familiefortælling som Malene Ravn selv har giftet sig ind i. Vi har talt med hende om den sårbare relation mellem børn og forældre og om, hvordan svigt, savn og kærlighed løber gennem os fra generation til generation.

Malene Ravn er født i 1971. I 2014 debuterede hun med romanen DET ENESTE RIGTIGE.  I 2016 fulgte romanen MIA. Hun fik sit store gennembrud med romanen I DINE ØJNE fra 2018. Hendes nye roman HVOR LYSET ER er baseret på hendes mands familiehistorie.

Jeg var nysgerrig efter at forstå, hvordan han kunne give sit barn fra sig.

Lige siden Malene Ravn mødte sin mand, Berthel, har historierne om en vis Hr. Fischer og hans kone Ely været en del af hendes liv. Carl Fischer, som var en kendt kunstmaler i sin samtid, var oldefar til Malenes mand og en markant - og ikke altid særlig sympatisk - figur i familiens fortælling.

”Hans måde at være på, fx måden han var far på, har sat sig spor i familien. Jeg var nysgerrig efter at forstå, hvordan han kunne give sit barn fra sig og senere, da sønnen kom hjem, ikke var, hvad man kan kalde en kærlig far for ham,” fortæller Malene Ravn.

Samtidig hang Carl Fischers dragende portrætmalerier rundt om på væggene hos svigerfamilien og vidnede om et indre liv og en nænsom indlevelse, der stod i kontrast til historierne om den barske patriark: ”Der løber den her følsomhed i hans malerier, en indsigt, som hans søn ikke mærkede meget til. Jeg ville finde om bag det ydre – ligesom Carl Fischer gør i sine portrætter – og skabe en forbindelse til ham og Ely.”

Ildebranden og djævlebillen

Jagten på de følelsesmæssige forbindelser ledte, som så ofte før i Malene Ravns forfatterskab, hende mod børnenes og kvindernes plads i historien – både det barn, Carl selv var, og det barn, han satte i verden, de kvinder, der opdrog ham, og den kvinde, han kom til at dele hele sit voksenliv med.

Jeg ville gerne forbinde den voksne kunstner, som kunne virke hård, med hans værk, de følsomt malede billeder.

”Da jeg begyndte at skrive romanen, vidste jeg ikke, at Carls barndom ville kræve at fylde så meget i bogen. Men i de forskellige avisinterviews, jeg læste, da jeg researchede til romanen, fortalte Carl igen og igen de samme historier fra sin barndom. Om indtryk og oplevelser, som var skelsættende for ham; en ildebrand, som var hans første barndomsminde, en bille, som lignede en djævel, og som bed ham, da han var lille, hans mor, som tidligt så hans kunstneriske talent, og som døde fra ham. Der var så mange afgørende begivenheder, som fik mig til at føle for den lille dreng, som den voksne Carl engang havde været,” fortæller Malene Ravn.

Og her lå også nøglen til at forstå nogle af de livsvalg, Carl tog som voksen: ”Jeg ville gerne forbinde den voksne kunstner, som kunne virke hård, med hans værk, de følsomt malede billeder. Jeg ville finde ind under hans hårdhed og ind til det bløde. Det viste sig, at barnet Carl blev den forbindelse.”

God fiktion er altid sand

Det er ikke første gang, Malene Ravn har skrevet en roman med afsæt i virkelige personer og begivenheder. Hendes seneste roman I DINE ØJNE, som udkom i 2018, er baseret på den virkelige historie om en kinesisk tryllekunstner, der kom til Danmark for at blive udstillet i Tivoli – og om den søn, han fik med en dansk kvinde.

”For mig har det været fantastisk at opleve, hvordan det fik mig til at sprudle som forfatter at skrive om virkeligheden” siger Malene Ravn. ”Det udvider mit felt, får mig ud af mig selv og lader mig tage hele verden ind.”

Men virkeligheden bliver naturligvis bøjet og formet i romanforfatterens værksted, og det er vigtigere at være tro mod romanens fortælling end at være tro mod virkeligheden: ”Fiktionen bliver ikke mere sand af at tage afsæt i virkeligheden, god fiktion er altid sand, fordi den formidler den menneskelige erfaring.”

Barnets magtesløshed

En menneskelig erfaring, som Malene Ravns roman formidler med stor sandhed, er den sårbare relation mellem børn og forældre. Vi hører om Carls relation til sin autoritære far og senere om hans eget vanskelige og mangelfulde faderskab overfor sønnen Hans. Vi hører om Carls elskede, men fjerne mor, der dør fra ham, og om den kærlige og handlekraftige stedmoder, Laura. Og endelig kommer vi smerteligt tæt på Elys ambivalente og akavede moderfølelser overfor det barn, som hun først adopterer bort og siden, uden held, forsøger at genskabe en nærhed med.

Alle børn, der ikke ses, oplever en overvældende ensomhed

”Intet er så konfronterende som at få børn”, siger Malene Ravn og uddyber: ”Alle børn er prisgivet deres voksne. Alle børn, der ikke ses, oplever en overvældende ensomhed. Da Carl selv skal være far, vil han ikke konfronteres med sin egen barndom, og han vil ikke, som han uundgåeligt kommer til, udsætte sit eget barn for de samme eksistentielle vilkår. Man kan se hans afvisning af sønnen Hans som et forsøg på at beskytte barnet – men man kan jo netop ikke beskytte sine børn mod livet, og det er en af Carls store udfordringer: at sige ja til livet og den grusomhed, det også indeholder, at se sig selv med de både gode og dårlige træk man har.”

Jagten på lyset

Den magtesløshed og ensomhed, som Carl oplever i barndommen, sætter sig i ham som et mørke. Et mørke han ihærdigt prøver at kæmpe sig fri af, da han endelig bliver voksen og kan gå sin egen vej. Og det er denne kamp, der har givet romanen sin titel:

”Titlen HVOR LYSET ER kan udlægges på mange måder og hentyder jo klarest til det lys, Carl søger i sit kunstneriske arbejde, og den længsel efter noget højere, som hans ambitioner er et udtryk for,” forklarer Malene Ravn. ”Men lyset er også i kærligheden til Ely og på den anden side af det ensomme mørke, Carl så ofte synker ned i.”

Gennem hele sit voksne liv kæmpede Carl med depressive perioder, og det gik hårdt ud over familielivet, ikke mindst, når sortsynet fik ham til at isolere sig og forhindrede ham i at male. Og selvom han ihærdigt søgte lyset i kunsten og kærligheden, så blev det ofte på bekostning af hans nærmeste, ikke mindst den søn, som brød kontakten med sin berømte far – og som senere selv blev en hård far for Malene Ravns svigermor. Og netop det, at både mørket og lyset går i arv gennem en families generationer, er for Malene Ravn blevet tydeligt gennem arbejdet med romanen og Fischer-familiens liv:

”Vores familiehistorie påvirker os mere end vi aner. De følelsesmæssige erfaringer, ar og glæde, fra barndommen danner os, og vi trækker på dem hele livet. Selv når vi aktivt søger forandring, er de specifikke og ofte ubevidste erfaringer jo grundlaget for den forandring, så vi slipper ikke sådan lige af krogen. Og det skal vi heller ikke, vi er hver især et vigtigt led i en lang kæde af kærlighed, der løber gennem historien.”

HVOR LYSET ER er Månedens Bog i august.